Annonce
112

Der var ikke penge til løn: 22 tøjbutikker fra samme kæde lukkede fredag morgen

Et skilt i døren forkynder nu, at butikken er lukket. Der var fire ansatte i Varde. Foto: Morten Nielsen
Det var ikke forsvarligt at drive 22 ud af 26 butikker videre. Der er dog stadig håb om overlevelse for nogle af butikkerne under Solo Company i Tistrup.

Varde: Midt i marts gik Solo Company med hovedkvarter i Tistrup ved Varde konkurs. Det ville ikke nødvendigvis få nogen betydning for kædens 26 butikker over hele landet, men 22 af disse butikker blev fredag morgen lukket. Blandt andre butikken Solo Concept i Kræmmergade i Varde, som havde almindeligt åbent torsdag.

Det var ingen selvfølge, at butikkerne under Solo Company ville lukke trods moderselskabets konkurs. De ejes nemlig af datterselskaber, som ikke var direkte berørt af moderselskabets økonomiske problemer

- Men der var ikke penge til at udbetale løn til personalet, siger kurator i boet, advokat Søren Christensen Volder fra advokatselskabet Bech-Bruun.

- Det var derfor uforsvarligt at fortsætte driften, siger han.

Der er kun fire butikker, som fortsætter. Det er butikkerne i Haderslev, Skive, Skagen og Aalborg.

Det gøres dog et forsøg på at genåbne de butikker, som lukkede fredag morgen.

- Vi forsøger at få andre til at videreføre butikkerne. Det bliver sådan, at man ikke behøver at overtage den gæld, der er i datterselskabet, for at overtage butikken, siger Søren Christensen Volder.

Han forventer derfor, at der er flere butikker, der kun midlertidigt er lukkede.

Solo havde butikker under navnene Solo Concept og ChaCha. Der er en ChaCha-butik i Blåvand, som også lukkede fredag morgen.

Annonce

Julehandlen svigtede

  • Det var julehandlen, der svigtede. Butikkerne under Solo Company havde ikke kapital til at modstå svigtende salg i fjerde kvartal af 2018.

30 år gammelt selskab

Selskabet Solo Company har en historie, der går 30 år tilbage i Tistrup mellem Ølgod og Varde.

Der var 12 medarbejdere på hovedkontoret i Tistrup frem til konkursen af selve moderselskabet. Denne konkurs blev offentliggjort den 14. marts.

Solo have butikker i hele landet

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce