Annonce
Aabenraa

Byggemarked byggede om: Gør-det-selv-folket kom på søndags-arbejde

De ansatte ved Jem & Fix på Langebro fik nok at se til ved genåbningen af den renoverede butik. Kunderne stod i kø fra tidlig morgen for at få fat i de varer, der i anledningen var sat på tilbud. Foto: André Thorup
Gør-det-selv-folket stod i kø en tidlig søndag morgen. Efter flere måneders ombygning og renovering kunne lavpris-byggemarkedet Jem & Fix nemlig åbne igen.
Annonce

Aabenraa: Det var nu ikke fordi indkøbslisten var særlig lang. Men man kan aldrig vide, hvad der ellers ryger i indkøbsvognen. Jesper Baaring og svigerfar Preben Asmussen var tidligt oppe søndag morgen for at stille sig i kø foran Jem & Fix på Langebro, der lokkede med gode tilbud i anledning af genåbningen af butikken efter flere måneders ombygning.

Det var der også godt 60 andre, der havde gjort. Blandt dem stod Leo Johnsen fra Kliplev.

Han havde stillet sig i kø kl. 7.25 for at være sikker på at få én af de sækkevogne, der var på slagtilbud for 100 kroner. Sækkevognene stod såmænd klar blot en meter indenfor trådhegnet, og det tog da heller ikke mange minutter før Leo Johnsen kunne trille sin sækkevogn ud af butikken.

Annonce

Mande-shoppetur

Det tog lidt længere tid for Jesper Baaring og hans svigerfar. For dels blev der kun lukket 50 kunder ind ad gangen, dels fandt de alligevel lidt flere ting, nu da de alligevel var kommet på mande-shoppetur.

Jesper Baaring og hans svigerfar Preben Asmussen skulle lige bruge et par ting til at færdiggøre et lille byggeprojekt. Med en kop kaffe fordrev de ventetiden ude foran butikken. Foto: André Thorup

- Vi har et skur på 20 kvadratmeter, som vi skal have gjort færdigt indvendig med lidt isolering og nogle troldtekt-plader. Vi kom kort før halv otte, og mens min svigerfar holdt vores plads i køen, var jeg lige inde i byen for at hente os en kop kaffe. Der må jo nok ikke serveres noget inde i butikken, mente Jesper Baaring med henvisning til corona-restriktionerne.

Det måtte der ikke - og af samme årsag var der ansat vagtværn til at spritte kundernes hænder, inden de gik ind.

Annonce

Bygning var slidt ned

Byggemarkedet var blevet renoveret over en længere periode.

- Vi begyndte allerede i juni med den indvendige del og valgte så at lukke de sidste 14 dage for at blive helt færdige til genåbningen, fortæller butikschef Lise Lund Gormsen.


Det er jo dejligt at se dem igen. Mange af dem er jo kommet hér hos os gennem årene, så vi kender dem

Lise Lund Gormsen, butikschef Jem & Fix Aabenraa


Hun tog sig tid til lige at hilse på de mange kunder ude foran i køen.

- Det er jo dejligt at se dem igen. Mange af dem er jo kommet hér hos os gennem årene, så vi kender dem, lød det fra butikschefen.

Jem & Fix har ligget på Langebro i godt tolv år. De mange år har tæret på bygningen, fortæller Lise Lund Gormsen.

Som - næsten - enlig kvinde i køen skilte Birthe Boje skilte sig ud i rækken af ventende, hvoraf størstedelen var mænd. Hun håbede på at få fat i en løvpuster, en nødvendig ting i haven, når man har en bøgehæk. Hun var overrasket over at der var så mange, der som hende ville gøre en god handel denne søndag morgen. Foto: André Thorup

- Det var nødvendigt med en renovering. Bygningen var slidt efter så mange års brug. Nu har vi fået shinet det hele op og indrettet mere hensigtsmæssigt med nyt inventar, blandt andet har reolerne fået en opgradering, lyder det fra Lise Lund Gormsen, der så frem til en lang arbejdsdag.

Jem & Fix holder nemlig åbent alle ugens dage fra kl. 8-19.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Frank Jensen: - Man kan opfatte, at min glæde bliver for overvældende

Trekantområdet

Minkavler fra Farre: Om lidt bliver her stille, meget stille

Annonce