Annonce
Erhverv

Butikkerne gør sig attraktive med SMS-tilbud: Fordelsklub til lokalt handlende i hele Billund Kommune

Uffe Schmidt, projektleder på "Vækst til erhverv i gadeplan", har sammen med Marianne Witte lavet den nye fordelsklub, man kan melde sig. Arkivfoto: Martin Ravn
Over 30 lokale butikker er med i ny SMS-baseret fordelsklub. Hver 14. dag lægger butikkerne nye tilbud ud til lokalt handlende via SMS. Meningen er at gøre de lokale butikker endnu mere attraktive overfor kunderne.

Billund Kommune: Et nyt initiativ er født ud af det sammenhold, som projekt "Vækst til Erhverv i Gadeplan" har været årsag til i kommunens butikker i det seneste års tid.

Initiativet er en SMS-baseret fordelsklub for lokalt handlende.

Det er ganske enkelt: Som kunde sender man en SMS til 1272 med ordet SHOP, og derefter modtager man tilbud fra godt og vel 30 lokale butikker i lokalområdet hver 14. dag.

- Det er ikke nogen hjemmeside, og det er der flere grunde til. Undersøgelser viser nemlig, at folk er mere tilbøjelige til at åbne en SMS end at gå ind og kigge på en hjemmeside, siger Marianne Witte, der sammen med Uffe Schmidt står bag fordelsklubben.

- Vi hørte om det i et netværk for halvanden måned siden, og så satte vi fart, siger Marianne Witte.

Hun mener, at initiativet kan lade sig gøre, fordi butikkerne har fået et helt andet sammenhold og fællesskab med projekt "Vækst til Erhverv i Gadeplan" - et projekt, der har haft til formål at styrke det lokale butiksliv.

- Det her er endnu et lag i, at butikkerne gør sig endnu mere attraktive overfor kunderne, og det er ikke det sidste initiativ. Der er mere i støbeskeen, lover Marianne Witte.

Annonce
At skabe et fælles tilbudssite handler om at skabe omsætning i butikkerne. Det er endnu et lag i at gøre butikkerne endnu mere attraktive for kunderne - ikke at de ikke er det i forvejen. Det her er bare endnu et initiativ.

Marianne Witte, Billund ErhvervsFremme

Stor pengepræmie

Tilbuddene er på alt fra sko til interiør. Det kan også være 20 procent på den første del, man køber eller rabat på de tabletter, man putter i sin opvaskemaskine.

- Der vil være tilbud på alt fra hotdogs til blækpatroner, lover Marianne Witte, der håber, at 50-60 butikker vil være med i initiativet.

Blandt alle, der melder sig til tilbudsklubben, vil der i december blive udtrukket en vinder af 12.720 kroner, som man ville kunne bruge i kommunens butikker.

- Vi håber på, at der i løbet af et halvt års tid vil være 2000 lokale brugere af tjenesten, siger Marianne Witte.

Projektpuljemidlerne fra EU til Vækst til Erhverv i Gadeplan udløber til december, men Billund ErhvervsFremme vil fortsat have fokus på området.

Marianne Witte er medinitiativtager til SMS-tilbud fra kommunens butikker. Arkivfoto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce