Annonce
Livsstil

Butikschefen: Husk, at det ikke er dig, der skal have gaven

Det er til dig: Begynd med at danne dig et billede af det menneske, du vil give en gave.

Annonce

Ferien eller forretningsrejsen er forbi - du har haft en rigtig god tur - og du har absolut ingenting fået købt til dem derhjemme. Nul. Og om lidt går flyet.

Kunder i gavepanik er en hverdagsforteelse i Kastrup, hvor 23 millioner mennesker handler hvert år. Klaus Enhard er butikschef for fire af forretningerne: Boss, Gant og to gange Kaufmann og med 15 års erfaring kan en rådvild og stresset kunde ikke bringe ham ud af fatning.

Problemet er tit, at man går og leder efter noget, man selv kan lide, siger Klaus Enhard.

- Man vil jo gerne give en gave, som man selv synes, er totalt fed. Men vi bør glemme vores egne præferencer og tænke på, hvad modtageren gerne vil have. Vi skal se på, hvem det er, der skal have og bruge gaven, siger han.

Klaus Enhard har en hel tjekliste af spørgsmål, der kan indkredse, hvad det er for en person, der skal findes en gave til.

- Det gælder om at danne sig et billede af vedkommende: Hvad laver vedkommende på jobbet og i fritiden? Livsstilen er nemlig en fantastisk god indikation af, hvordan du lever dit liv. Er det en, der kan lide at gå lange ture - så er det måske en fleece, vi skal finde. Er det en, der godt kan lide at læse en god bog under lampen - så er det tit nogen, der har striktrøje på. Den meget sporty person vil måske blive glad for et par kompressionsstrømper at løbe i.

Hvilke farver kan vedkommende lide - hvis man ikke har lagt mærke til det, er det nok ikke én, der plejer at gå i orange og stærkt grøn. Så er klassiske farver sikre valg.

Størrelsen behøver man imidlertid ikke være så bekymret over, at man ikke har fået skrevet op.

- Bukser skal man alligevel holde sig væk fra at give, for pasformen kan være meget forskellig, men toppe er nemme for os at finde. Vi opfordrer kunden til at kigge på ekspedienterne og finde en, der minder om den, der skal have gaven. Det er ikke pinligt, overhovedet ikke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce