Annonce
Nordtyskland

Butiksejer kræver, at kunder bærer mundbind: Blev truet med kniv

Wilhelm Helmstedt, fortæller, at medarbejdere er blevet passet op af vrede kunder efter fyraften, ligesom der er blevet kastet askebægre mod dem. Foto: Linda Krüger. 
Syd for grænsen skal kunder i detailhandlen fortsat bære mundbind på grund af corona. Mange nægter og udsætter butiksansatte for grove trusler.

SLESVIG: - Jeg er blevet truet med en kniv, fordi jeg bad en kunde bære mundbind. Det fortæller Wilhelm Helmstedt, der er indehaver af bageriudsalget Back-Factory i Slesvig.

Til Schleswiger Nachricten kan han berette om stadig mere aggressive gæster i butikken.

- Vi har haft flere tilfælde, hvor ansatte har været i knibe eller er blevet mødt med budskaber om, at folk ikke vil finde sig i at skulle bære mundbind, siger Wilhelms Helmstedt.

Annonce

En overgang var situationen så anspændt, at han hyrede et sikkerhedsfirma, der gennem en uge måtte sørge for, at de ansatte kunne arbejde trygt. Men Helmdstedt fortæller, at der også har været eksempler på, at medarbejdere er blevet passet op af rasende borgere efter fyraften. Desuden er der angiveligt blevet kastet askebægre efter forretningens ansatte.

Forvirrende regler

Efter hans mening kan forvirring over reglerne være en medvirkende årsag. Siden 20. september har gæster ikke skullet bære mundbind på restaurationer i Slesvig-Holsten, hvis de kan dokumentere, at de er vaccineret, er kommet sig efter coronavirus eller medbringer en frisk negativ test.

Vi har haft flere tilfælde, hvor ansatte har været i knibe eller er blevet mødt med budskaber om, at folk ikke vil finde sig i at skulle bære mundbind.

Wilhelm Helmstedt, butiksejer.

Kravet om mundbind gælder dog fortsat i detailhandlen. Forklaringen på den forholdsregel er, at der i for eksempel et supermarked jo ikke er nogen realistisk mulighed for at tjekke coronapas eller test.

- Jeg formoder nogle kunder tror, vi er en restaurant. Men vi er altså en detailbutik, forklarer Wilhelm Helmstedt.

Han kan dog glæde sig over, at ingen hidtil er kommet til skade i hans forretning. Desværre er der også tragiske eksempler på det modsatte. Den 18 september blev en 20-årig medarbejder skudt og dræbt på en tankstation i Idar-Oberstein, der ligger i den sydvestlige delstat Rheinland-Pfalz.

Annonce

20-årig blev skudt

Drabet fandt sted, efter den unge mand havde gjort en kunde opmærksom på reglerne om mundbind i tankstationens butik. En 49-årig mand er varetægtsfængslet og sigtet for drabet. Han erkender at have skudt den 20-årige i hovedet. Efter eget udsagn følge han sig presset og ville sende et signal. Manden er kendt for at tilhøre gruppen af såkaldte fritænkere, der enten benægter epidemiens eksistens eller tror, der er tale om en international sammensværgelse med det formål at tage friheden fra borgerne.

Titusinder af tyskere er med i denne bevægelse, der til dels er særdeles voldsparat og blandt andet omfatter medlemmer af den ekstreme højrefløj.

Annonce
Nordtyskland For abonnenter

Svimlende oplevelse: Man føler sig meget lille om bord på kæmpe skoleskib

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Amerikanske ejere i gang med rettelak: Stort Esbjerg-firma får slettet sit historiske efternavn

Billund For abonnenter

Patrick er én af dem, der ikke passer ind i en kasse: Han flyder mellem det feminine og maskuline - og stiller nu op til kommunalvalget for Venstre

Kultur For abonnenter

Han ejer både nazi-julekugler og effekter fra KZ-lejre: Franks nyeste køb er et tysk fotoalbum fra besættelsen af Kolding

Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE-målscorer: Vi kan bruge præstationen til en hel masse

Kultur

Anne var ved at give op: Hun drømmer om at byen bliver lige så levende, som da hun var barn

Sydjylland For abonnenter

54-årige Per fik aldrig nok af fest og selskab: Han døde alene - lige så hurtigt, som hvis man slukker for en stikkontakt

Nordtyskland

Mange indsatte begik selvmord i fængslerne under coronaepidemien

Erhverv For abonnenter

Grundfos-topchef er træt af at blive kaldt 'arvingen': - Jeg slider og slæber

Rejser For abonnenter

Rejsekunde ville ikke betale et restbeløb for 'corona-dødsdømt' krydstogt: Det endte med at blive en dyr beslutning

Danmark For abonnenter

Kommunalvalg på vej: De nære ting, der fylder vores hverdag, bestemmer, hvor vi sætter krydset

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Højdramatisk superligaaften i Haderslev: Det holdt hårdt for SønderjyskE, men det holdt

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

JV's videoanalyse: Derfor formåede SønderjyskE at hive et enkelt point i land mod FC København

Annonce