Annonce
Sønderborg

Butiksejere har fået nok af gågade-renovering

Butiksindehaverne Peter Uwe Hansen og Brian Schlott har fået nok af gågaden-renoveringen, der har stået på siden sidste år. Foto: Timo Battefeld

Flere butiksindehavere på Perlegade raser over gågade-renoveringen, som de kalder katastrofalt og helt uden planlægning.

Sønderborg: Flere butiksejere på Perlegade i Sønderborg har fået nok af gågaden-renoveringen, der har stået på siden sidste år.

- Det er en katastrofe. Pinligt og skammeligt. Støv over alt. Et projekt helt uden nogen planlægning. Det er så langt bagefter tidsplanen, siger Brian Schlott, indehaver af herretøjsbutikken Schlott.

Forretningen har mistet hundred tusinde af kroner på grund af renoveringen. Gågaden foran hans butik er en stor sand- og gruskasse, hvor handlende må sno sig mellem håndværkere og maskiner.

- Og det er ikke kun mig, som lider. Hvis det her fortsætter, vil der være butikker, som lukker, siger Brian Schlott, som flere gange har haft fat i kommunen men forgæves ifølge ham.

Også Outdoor i Centrum lidt længere oppe på gågaden er hårdt ramt på pengepungen af renoveringen. Også her har de tabt hundredtusindvis af omsætningskroner.

- Jeg er tæt på at skulle fyre nogen og fortsætter det her en måned mere, så er det virkelig kriminelt. Det er ikke sjovt mere, siger indehaver Peter Uwe Hansen.

Annonce

Det er en katastrofe. Pinligt og skammeligt. Støv over alt. Et projekt helt uden nogen planlægning. Det er så langt bagefter tidsplanen.

Brian Schlott, butiksejer

Kalde flere folk ind

De to butiksejere viste onsdag deres frustration frem ved at sætte skilte op ved deres forretninger med slogans, som "Byen hvor alt går i kage, ingen plan ingen aktion men undskyldninger og vand ud af ørene, cirkus Sønderborg Kommune".

- Vi skyder ikke mod håndværkerne men kommunen. Projektet er ekstremt dårligt planlagt. En frygtelig dårlig proces. Hvorfor går håndværkerne allerede hjem klokken 15. Hvorfor kalder de ikke nogen flere folk ind og arbejder igennem efter klokken 17.30, hvor butikkerne er lukket. Altså arbejder i toholdsskift, siger Peter Uwe Hansen.

Kommunen ved ingeniør Lars Merrild Overgaard var onsdag forbi for at få butikkerne til at fjerne skiltene med begrundelsen, at de kunne medføre, at håndværkerne ikke mødte op torsdag. Det skete dog ikke, og Brian Schlott gav ingeniøren råt for usødet.

- De siger noget, men det holder ikke. Der er ikke noget, der kører i det her projekt. Jeg vil have alle håndværkerne væk og asfalt på, siger Brian Schlott, som nu har bedt om et møde med Overgaards chef.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Kolding For abonnenter

- At lukke en havn... det er sgu da ikke noget, man bare lige gør

Annonce