Annonce
Kolding

Butikskæde slår to fluer med et smæk: Hjælper socialt udsatte og mindsker madspil

Lidl og Blå Kors har indgået et nationalt partnerskab, hvor overskudsmad fremover doneres til brugere på Blå Kors Danmarks væresteder. PR-foto

Lidl og Blå Kors går sammen i partnerskab, hvor overskudsmad fra supermarked doneres til Café Nærværket og Familienetværket Kolding

Kolding: Lidl på Mosevej 1 i Kolding får fra på mandag besøg af Blå Kors én gang om ugen. Her vil en medarbejder fra Café Nærværket og Familienetværket Kolding nemlig komme og hente overskudsmad fra Lidl. Det er mad, som efterfølgende kan bruges til at lave aftensmad til familierne.

Ulrik Siegumfeldt, der er leder for Café Nærværket, ser ifølge en pressemeddelelse frem til at komme i gang med det nye samarbejde.

- Mange af vores brugere har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Derfor er det en rigtig stor hjælp i deres hverdag at få en pose med overskudsvarer, siger han.

Dina Siegumfeldt, der er leder for familienetværket, tilføjer:

- Vi glæder os så meget til at komme i gang med samarbejdet, da det kan hjælpe rigtig mange familier. Vi er villige til at hente varer flere gange om ugen, også gerne i den anden Lidl-butik i Kolding.

Lidl glæder sig over at kunne hjælpe socialt udsatte og samtidig mindske madspildet i butikkerne, oplyser Mikko Mikko Forsström, Lidl Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce