Annonce
Erhverv

Butikslokale i Danmarksgade udlejet - uvist, hvem ny lejer er

En ny lejer er på vej til Danmarksgade. Det er dog endnu uvist, hvilken butik der er tale om. Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen

Fredericia: "Udlejet" står det med hvid skrift på butiksvinduet ved indgangen til stueetagen i Danmarksgade 18.

Her holdt Holst Sko tidligere til, men siden butikken lukkede 2. november, har lokalerne stået tomme. Meget tyder dog på, at der sker aktivitet inden længe.

I hvert fald er erhvervslokalerne udlejet, men hvem den nye udlejer er, er fortsat uvist. Avisen har været i kontakt med Palle Viuff fra advokatfirmaet Viuff & Bilde Jørgensen, der holder til på 1. salen i bygningen, som virksomheden også ejer. Han ønsker dog ikke at kommentere på det.

Samme svar giver N. H. Billund, som står for udlejningen af lokalerne.

Det er en lang handelshistorik, som den nye lejer overtager fra den seneste lejer. Samlet nåede Holst Sko nåede 41 år i Danmarksgade, inden virksomheden lukkede butikken i Fredericia for godt to måneder siden, da den oplevede færre mennesker i Danmarksgade.

Da den første melding om at flytte fra lejemålet kom, lød det fra direktør og medejer af Holst Sko, Niels Flemming Hansen, at man søgte et nyt lokale i byen. Siden opgav skokæden, der i dag tæller butikker i Odense, Aarhus, Horsens og Vejle, at finde lokaler i byen.

Annonce
Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Annonce