Annonce
Aabenraa

Buuuuum - og så var der 650 tons skrot

Torsdag sprængte tyske eksperter benene væk under Enstedsværkets store kedelbygning, så den sank sammen på stedet. Det blev lidt af et tilløbsstykke, for den store kraftværksblok har været et vigtigt stykke af byens historie i over 40 år.

Aabenraa: Fem sekunder.

Det var, hvad der gik. Fra eksplosionen lød, til Enstedværkets 85 meter høje, grå kedelbygning var sunket sammen. Da støvskyerne lagde sig, tonede en bunke på 650 tons forvredent metal frem.

Det er godt et år siden, det lokale firma Rimeco Aktieselskab begyndte nedrivningen af kraftværkets nyeste og største blok, der blev indviet i 1979, og som den daværende ejer, DONG Energy, lagde i mølposen i 2012.

Undervejs var det ene af blokkens to røde "ører", der indeholdt røggasrensningen, sprængt bort, men ellers er arbejdet gået næsten upåagtet hen. Indtil torsdag.

Da det onsdag blev offentliggjort, at den store kedelbygning, der sammen med skorstenen er værkets mest markant bygning, skulle sprænges væk, bredte nyheden sig som en steppebrand i Aabenraa og omegn. Så folk var nysgerrigt draget af huse, da de tyske sprængningseksperter præcis klokken 11 trykkede på udløseren og satte den spektakulære kædereaktion i gang.

Annonce

Se videoer fra sprængning på jv.dk

  • jv.dk kan man se video af sprængningen fra både land og fra vand, ligesom der ligger to dronefilm, som Hjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjyllands dronepiloter har optaget - den ene er optaget direkte over kedelbygningen, så man kan se, hvordan den falder sammen direkte over, hvor den stod.

Det var med vilje

Og alt forløb, som det skulle.

Det kunne en lettet leder af det omfattende nedrivningsprojekt, Kim Andresen, fortælle.

- Nu kan jeg sove roligt igen. Selv om vi har haft et tysk sprængningsfirma til at stå for det, har der godt nok været mange ting, der skulle forberedes. Men det gik lige efter planen. Benene knækkede, så bygningen kollapsede, som den skulle, forklarede Rimeco-medarbejderen, der godt var klar over, der i menneskemængden ville lyde et "de har da vist lavet en fejl", da det sidste røde øre stod tilbage i ensom majestæt over ruinerne:

- Det var med vilje. Der var ikke plads til også at vælte den, så det gør vi først, når vi har fået ryddet op i bunken.

Skorstenen må vente

Projektlederen forklarede, at arbejdet med at klippe og sortere nu simpelt hen begynder fra en ende af.

Det vil det meste af foråret og sommeren gå med, og først når de mange tons metal er udskibet til højestbydende stålværk, tager Rimeco Aktieselskab stilling til det spørgsmål, der har optaget flest aabenraaere, siden det kom frem, at den sidste del af det, der engang var en af byens største arbejdsplads, skulle rives ned.

Hvornår forsvinder den 184 meter høje skorsten?

Svaret må vente.

Nu kan de mange gående på Sønderstrand og bilisterne på Kystvejen i første omgang vænne sig til, at der mangler endnu en tand i rækken.

Mange havde fundet vej til Varnæsvej, hvor der var frit udsyn ned til kedelbygningen, og det passede præcis med sikkerhedsafstanden på 300 meter. Foto: Claus Thorsted
Det blev talt ned til sprængningen, og det var med at være hurtig på udløseren, for der gik ikke mere end fem sekunder, så var den store bygning sunket sammen i en stor støvsky. Foto: Claus Thorsted
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce