Annonce
Nordtyskland

By mindes naziborgmester med buste på torvet

Henirich de Haan fremstillede efter krigen sig selv som en hædermand og et offer for nazisterne. Foto: Frank Höfer.
Midt i Rendsburg finder man en kæmpebuste af Henrich de Haan, der var borgmester i byen frem til 1957. Ny forskning viser, at borgmesteren var aktiv nazist og glødende jødehader.

RENDSBURG: På torvet midt i Rendsburg hædrer byen sin tidligere borgmester i tiden fra 1929 til 1934 og igen mellem 1950 og 1957 Heinrich de Haan med en stor granitbuste. Nu viser ny forskning, at de Hahn i nazitiden var en jødehader af værste slags.

I 1934 forlod Henrich de Haan borgmesterkontoret i Rendsburg og blev i stedet direktør for kurforvaltningen på den østfrisiske ø, Norderney. Senere blev han kurdirektør i Bad Oeynhausen i Nordrhein-Westfalen. På Norderney brystede han sig af at have ryddet øen for jøder. I Bad Oyenhausen holdt han nye, gruopvækkende, hadefulde taler vendt mod jøder.

Annonce
Som medlem af familien de Haan skammer jeg mig. Jeg kan kun sige undskyld for min bedstefar til alle jødiske mennesker.

Hendrik de Haan.

Skammer sig

- Som medlem af familien de Haan skammer jeg mig. Jeg kan kun sige undskyld for min bedstefar til alle jødiske mennesker, siger Hendrik de Haan, der er barnebarn af den omstridte borgmester ifølge lokalavisen Schleswig-Holsteinische Landeszeitung.

Kulturudvalget i Rendsburg iværksatte den videnskabelige undersøgelse i 2019, efter en lokal politiker i en bog året før havde fremstillet Heinrich de Haan som en overbevist og fej nazist. Familien afviste den gang påstandene, der blev fremsat af Günter Negebauer, der er tidligere, socialdemokratisk medlem af Rendsburgs byråd og senere var medlem af den slesvig-holstenske landdag.

Efter den videnskabelige kulegravning ser familien anderledes på sagen.

- Det var som at få en hammer i hovedet, erkender Hendrik de Haan.

Efter krigen formåede Heinrich de Haan det kunststykke at fremstille sig selv som et offer for nazismen i stedet for som medgerningsmand. Han henviste til, at han blev presset til at forlade borgmesterembedet af nazisterne.

Sandheden viser sig nu at være en ganske anden. De Haan var selv medlem af nazipartiet fra 1937. Nok blev han ganske rigtigt tvunget til at opgive posten som borgmester i Rendsburg i 1934. Men det havde intet med politisk forfølgelse at gøre. I stedet blev han blot fortrængt af sin egenærgerrige partifælle, Frank Krabbes.

Trofasthed belønnet

I stedet belønnede nazisterne så den trofaste partigænger Heinrich de Haan med nye, lukrative poster.

Efter krigen var Heinrich de Haan borgmester i Rendsburg frem til sin død.

Busten i Rendsburg blev opstillet i 2009. Familien de Haan beder nu om at få værket fjernet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Natteravnen er i fare for at uddø lokalt

112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Annonce