Annonce
Varde

Byen opgiver at købe Nordenskov Kro

Kaj Jensen er optimistisk med hensyn til at finde en forpagter til Nordenskov Kro, der lukkede til nytår. Arkivfoto: Henrik Reintoft

Initiativgruppen bar Nordenskov Kros redning giver op, da den ikke kan få finansieret et køb af kroen. Ejerne vil leje kroen ud som nøglehus og leder efter en forpagter.

Nordenskov: Den lange og hidtil uforløste fortælling om Nordenskov Kro får endnu et dystert kapitel tilføjet. Initiativgruppen til en redning af Nordenskov opgiver sammen med byen at købe kroen. Det har den meddelt Grete Harboe og Kaj Jensen, der lukkede kroen til nytåret.

- Vi kan ikke få det finansieret. Det er irriterende. Jeg er selv nabo til kroen. Der skal en helt anden pris til, siger Hans Otto Hansen fra initiativgruppen.

Med pris henviser han til mindsteprisen på 1,4 millioner kroner. Hans Otto Hansen håber, at tiden vil arbejde for dem og byen, så Nordenskov fortsat har en kro.

Annonce

Nordenskov Kro

Nordenskov Kro har været sat til salg i fem år. Kroen koster 1,4 millioner kroner og lukkede den 31. december 2017.Indtil videre kan man leje en af de tre sale. Det er den store sal, hjørnestuen og havestuen.

Henvendelse på telefonnummer 7529 8233.

Forpagter ønskes

Kaj Jensen har samme ønske, men har presset på for et svar fra initiativgruppen. Og siden kroen lukkede, har mange ringet for at leje en af kroens tre sale.

- Så står vi der. Kroen er fortsat til salg, men man kan leje en af de tre sale som i et nøglehus, siger Kaj Jensen.

Han håber dog på en mere langsigtet og holdbar løsning for byen.

- Vi arbejder på at finde en forpagter til kroen, fortæller Kaj Jensen.

Og et godt argument er de mange henvendelser fra byen om at leje lokaler til fester. Og med et fuldt udstyret køkken er det let at komme i gang.

Derved vil konkurrencen i byen genopstå, da der også arbejdes på at få gang i Nordenskov Forsamlingshus, som Frode Flyvbjerg Kristensen for nylig købte på tvangsauktion.

For at skabe flere indtægter her og nu går Kaj Jensen i gang med at indrette en lejlighed i den flade bygning, der tidligere husede solarier.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];