Annonce
Erhverv

Byens Bodega og Partyland er åbent igen efter problemer med bevillingen

Midt i juli overtog Anette Fuglsang Melsen Partyland og Byens Bodega i Vamdrup. I december lukkede steder på grund af problemer med bevillingsnævnet, oplyser Anette Fuglsang Melsen. Nu er stedet dog kommet i gang igen efter hendes søn har overtaget forpagtningen. Arkivfoto: Henrik Kruse
Selskabet, der drev Byens Bodega og Partyland i Vamdrup, er gået konkurs. Men det var problemer med bevillingsnævnet, der gjorde, at stederne lukkede i december. Nu er begge steder vækket til live efter Jimmi Fuglsang Melsen, søn af den tidligere forpagter, har overtaget forpagtningen.
Annonce

Vamdrup: I midten af juli overtog Anette Fuglsang Melsen forpagtningen af Partyland og Byens Bodega. Men i december lukkede festlokalerne og bodegaen, der ligger i samme bygning. Men nu er begge steder i gang igen og hendes søn Jimmi Melsen har overtaget forpagtningen.

De første bajere i det nye selskab blev serveret på Byens Bodega i starten af februar, og torsdag fik også Partyland bevillingen, der betyder, at der igen kan festes i Partyland, lyder det fra Anette Fulgsang Melsen, der indtil for nylig sad som formand for den lokale handelsforening i Vamdrup.

Nu bliver bodega og festlokaler drevet gennem hendes søns Jimmi Fuglsang Melsens selskab JFM Tagservice.

Tilbage i december lød det i et Facebook-opslag, at Partyland og Byens Bodega var lukket på "grund af problemer med myndighederne". Det var altså udfordringer med bevillingen, der betød, at stedet måtte lukke, fortæller Anette Fuglsang Melsen til JydskeVestkysten.

- Bevillingsnævnet var ikke helt enige med sig selv om, hvorvidt der kunne være fællestoiletter, eller om der skulle være to toiletter, fordi Partyland og Byens Bodega deler toiletter, siger Anette Fuglsang Melsen.

- Bevillingsnævnet var ikke helt enige med sig selv om, hvorvidt der kunne være fællestoiletter eller om der skulle være to toiletter, fordi Partyland og Byens Bodega deler toiletter.

Anette Fuglsang Melsen, tidligere forpagter af Partyland og Byens Bodega

Annonce

Ikke mere bøvl

Hvad er der sket siden, at stedet nu kan køre videre?

- Nu er man blevet enige med bevillingsnævnet. Jeg ville ikke bøvle med det mere. Jeg har også mit arbejde i hjemmeplejen, siger Anette Fuglsang Melsen.

Hvad var problemet med bevillingsnævnet?

- Det ønsker jeg ikke at uddybe yderligere. Jeg skal ikke lægge mig ud med bevillingsnævnet. Nu er papirerne i orden, siger Anette Fuglsang Melsen, der fortæller, at hun har drevet Byens Bodega og Partyland gennem hendes rengøringsfirma, Jawa Rengøring IVS, som hun har drevet et par år.

I sidste uge gik selskabet konkurs på begæring fra Gældsstyrelsen, der inddriver gæld for det offentlige.

Annonce

Du får lige min kæreste

Hvorfor har du kørt Partyland og Byens Bodega gennem Jawa Rengøring. Du har jo også et selskab, der hedder Byens Bodega. Det var vel det oplagte?

- Det var sådan, at aftalen blev lavet med ejeren af stedet, siger Anette Melsen.

Du drev det altså gennem det rengøringsfirma, du har haft et par år? Det lyder lidt underligt?

- Næh, det synes jeg ikke er underligt. Det har revisionen også været inde over, siger Anette Fuglsang Melsen.

Hun ønsker ikke at kommentere yderligere på sagen, men henviser til kuratoren, som skifteretten har indsat i konkursboet.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra den nye forpagter Jimmi Melsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Debat: Luk turistkontoret i Ribe

Annonce