Annonce
Tønder

Byfornyelse: Fremtiden byder på støv, støj og forskønnelse

Højer med Margrethekog og Vadehavet i baggrunden set sådan lidt fra oven. Idyllen i den indre by vil i de kommende mange måneder blive forstyrret af omfattende entreprenør- og byfornyelsesarbejder.  Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet
Fra oktober 2020 vil et omfattende anlægsarbejde gå i gang i Højer. Entreprenøren for byfornyelsesprojektet glæder sig til at få jord under neglene i byen bag diget.
Annonce

HØJER: - Det skal være skidt, før det bliver godt.

Det gamle mundheld kommer efter alt at dømme også til at gælde for den indre by i Højer.

Her vil nærmeste fremtid byde på både støv og støj, men når det hele er overstået, skulle det gerne ende i skønhed og fornyelse.

Det er i hvert fald målsætningen for den afgørende fase af byomdannelsen, som er umiddelbart forestående.


Vi ser frem til at komme i gang med arbejdet i Højer. Det kommer til at støve og larme, men vi håber på forståelse, tålmodighed og et godt samarbejde, mens gader, pladser og belysning får en forskønnelse i "Byen Bag Diget"

Henning Have, entreprenør, Vejen


Byomdannelsen og byfornyelsen gælder både nye gader, pladser, belysning samt en række fornyelser. Dertil kommer en række ændringer af kloaksystemet. Alt sammen kommer til at påvirke hverdagen for høvringerne.

Bag det samlede anlægsarbejde står entreprenørfirmaet Henning Have A/S, Vejen, der altså skal omsætte byfornyelsens tegninger og tanker.

Entreprenør Henning Have er glad og stolt over at have vundet opgaven, som blev udbudt i et tæt samarbejde mellem Tønder Kommune og Tønder Forsyning A/S:

- Vi ser frem til at komme i gang med arbejdet i Højer. Det kommer til at støve og larme, men vi håber på forståelse, tålmodighed og et godt samarbejde, mens gader, pladser og belysning får en forskønnelse i "Byen Bag Diget", siger Henning Have i en udsendt pressemeddelelse.

Borger-info

Berørte borgere i Højer kan få svar på eventuelle spørgsmål vedrørende den forestående byomdannelse  lørdag den 3. oktober i Grøbleriet i Storegade 23 i Højer. 

Her bliver der mulighed for at møde fagfolk, som kan fortælle, hvad der kommer til at ske, og hvordan det vil påvirke den enkelte boligejer i byen. 

Berørte borgere vil også blive orienteret om arbejdet gennem et brev.

Ambitionerne med den forestående byfornyelse er at opgradere Højers infrastruktur og skabe nye byrum af høj kvalitet. Billedet er taget i Østergade.  Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet

Det er Erik Brand Dam Arkitekter, som har lavet forslaget til det samlede koncept for gader og stræder i Højer. Forslaget tager afsæt i Højer Udviklingsplan, der blev vedtaget i juni 2018, og sætter retningen for udviklingen af byen i de kommende år. Planen er blevet til med bidrag fra borgere og foreninger og danner grundlag for at opgradere Højers infrastruktur og skabe nye byrum af høj kvalitet. Arbejdet skal ifølge målsætningen forskønne byen og skabe mulighed for nye oplevelser og aktiviteter.

Annonce

Frem til 2022

Anlægsarbejdet forventes udført fra oktober i år til juni 2022. Belægningsarbejdet vil følge umiddelbart efter kloakarbejdet, og udførelsesperioden vil være afhængig af vejret. Regn, frost eller sne kan nedsætte arbejdets fremdrift betydeligt, og slutdatoen kan derfor blive rykket.

I anlægsperioden vil der komme trafikale ændringer, og i perioder vil det være nødvendigt at afspærre veje helt.

Byfornyelsesplanen for Højer, der nu skal føres ud i livet, er blevet til med bidrag fra borgere og foreninger. Billedet viser Mellemgade. Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet

- Der vil dog altid være adgang for gående ved de berørte områder, og den enkelte grundejer vil have adgang til sin matrikel i hele perioden, fremgår af den udsendte pressemeddelelse.

Annonce

Seks spor

Byomdannelsen i Højer er et af Tøndermarsk Initiativets seks projektspor. Den skal sammen med Højer Byfond, der ligeledes er et projektspor, løfte byen som porten til Tøndermarsken og spiller en central rolle i udviklingen af Tøndermarsken som destination.

Højers torv med kirken i baggrunden er et af de områder, der bliver inddraget i den forestående byfornyelsesindsats.Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet

De øvrige fire projektspor er "ruter, stier og formidling", klimatilpasning langs Vidå, klimatilpasning i Tønder midtby samt udvikling af erhverv og turisme i området.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce