Annonce
Esbjerg

Byfornyelse på Mandø starter i det små

Både yngre og ældre borgere, som enten bor fast eller som har ejendomme på Mandø deltog i borgeermødet mandag aften. I slutningen af mødet gik borgerne ud i mindre grupper og diskuterede byfornyelse på Mandø. Foto: Ole Maass.
Med en pulje på 1,8 millioner kroner er der efter alt at dømme kun råd til facaderenovering af fire-fem ejendomme på Mandø. Heraf skal der bruges en større sum penge på renovering af øens Brugs, fordi det projekt vil gavne øen som helhed.
Annonce

MANDØ: Med et samlet budget på 1,8 millioner kroner bliver der ikke plads eller råd til de store forkromede projekter, når Mandø i løbet af sommeren skal gennemføre et borgerdrevet byfornyelsesprojekt i Mandø By.

Til projektet har Trafik-, Bolig- & Byggestyrelsen bevilget 1,4 millioner kroner, mens Esbjerg Kommune har lagt 400.000 kroner oven i.

Brugsen på Mandø, som er ét af øens centrale omdrejningspunkter og livsnerver skal have en større facaderenovering, som gerne skal føre facaden frem til et udseende som i "gamle dage". Det projekt kommer til at sluge en stor del af pengene. Men derudover vil der være råd til yderligere tre-fire mindre renoveringsprojekter - med blandt andet vinduer og døre, oplyste arkitekt i Esbjerg Kommune, Steen Gelsing, som er tovholder på byfornyelsesprojektet. Det gjorde han mandag aften, da 25 fastboende og borgere med ejendom på Mandø var samlet til informationsmøde på restaurant Vadehavet.

Ægteparret Mona og Lars Andersen ejer Lars Andersens bedsteforældres gamle gård på Øster Toftevej, som de bruger som feriebolig for sig selv, samtidig med at de har indrettet en ferielejlighed med plads til seks personer i den ene ende af gården.

Alle ejendomme

Samtlige ejendomme i Mandø By er blevet beskrevet i forhold til deres stand, fredning eller om de er bevaringsværdige. Det er arkitekt Steen Thielsen fra Tegnestuen Mejeriet i Haderslev, som har været rundt og lave optegnelser på alle ejendomme, som kan komme i betragtning til byfornyelsesmidler. På borgermødet mandag aften var der også oplæg fra fagchef Lars-Erik Skydsbjerg fra Tønder Kommune, som fortalte om det storstilede Tøndermarskprojekt, som blandt andet har betydet en omfattende byforskønnelse i Højer.
Annonce

God fornemmelse

- Vi går herfra med en god fornemmelse. Godt nok er der ikke mange penge til rådighed til byfornyelsen, men vi skal jo starte et sted. Vi håber at kunne komme i betragtning til støtte til udskiftning af fuger på bygningen. Det er nødvendigt, og det vil samtidig fremme forskønnelsen, som jo er en vigtig del af intentionen med projektet, siger Lars Andersen.

Poul Erik Fredskild er formand for Brugsens bestyrelse. Han glæder sig over, at facaderenoveringen af Brugsen er en del af byfornyelsesprojektet.

- Målet er at give Brugsen det originale udtryk som et muret rødstenshus. Brugsen ligger centralt i byen, og bygningen er ikke en pryd, som den fremstår i dag. Derfor er vi glade for at få støtte til denne bygningsfornyelse, siger han.

Projektleder Steen Gelsing fortæller, at projektet skal være gennemført med udgangen af februar 2020 for at få statslige midler.

- Derfor er vi lidt under tidspres. Og derfor skal Mandø-boerne ret hurtigt beslutte hvilke ejendomme, der skal have støtte til fornyelse ud over Brugsen, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Cirkusprinsesse på besøg i Varde

Trekantområdet

Mand stadig i kritisk tilstand efter badeulykke: Kommune tjekker sikkerheden

Annonce