Annonce
Billund

Byfornyelsen i Vorbasse er udskudt

Byfornyelsen i Vorbasse er blevet udskudt. Først i foråret 2019 vil der blive taget første spadestik. Arkivfoto: Lars Fahrendorff.

Først i foråret 2019 vil der blive sat gang i arbejdet med byfornyelsen i Vorbasse. Det er et krævende arbejde at søge fonde om økonomisk støtte.

Vorbasse: Der kommer til at gå længere tid end forventet, inden der kan blive sat gang i arbejdet med byfornyelse i Vorbasse.

Koordineringsudvalget, som står bag byfornyelsesprojektet, er i fuld gang med at søge fonde, men det kan være besværligt, hvis arbejdet først er sat i gang. Når fondene får en ansøgning, bliver der lagt vægt på, at ansøgeren selv har mulighed for at stille med kapital - og dette kapital vil selvsagt være mindre, hvis arbejdet er gået i gang.

- Vi har cirka seks millioner kroner, men de tæller kun med, så længe vi ikke er begyndt at bruge dem. Derfor venter vi med første spadestik, siger Ole Gram fra koordineringsudvalget.

Første spadestik i forbindelse med byfornyelsen er derfor udskudt til foråret 2019.

Annonce

Offentlig støtte

Der er fra flere sider givet økonomisk støtte til byfornyelsen i Vorbasse. Fra stat og kommune er der i alt givet 5,8 millioner kroner til projektet, som desuden har fået støtte fra bl.a. Vorbasse Fonden.

Sådan kan et kommende torv i Vorbasse komme til at se ud.

Stort arbejde

Da prisen for det samlede projekt kommer til at løbe op i omkring 20 millioner kroner, er det nødvendigt, at der kan fremvises så stor en kapital som muligt over for de forskellige fonde.

- Når man søger fonde, forventer de fleste, at ansøgeren selv kommer med cirka 50 procent af finansieringen. Samtidig kan man kun gå til en fond én gang, så det er vigtigt, at vi koordinerer indsatsen i de mange delprojekter, forklarer Ole Gram.

Det er Billund Kommune, som formelt er ejer af projektet, men kommunen og koordinationsudvalget er efter en dialog blevet enige om, at den bedste løsning er at udskyde første spadestik.

Vil gerne se resultater

Selve indholdet af projektet kommer dog ikke til at forandre sig. Det vil stadig være Torvet og Aktivitetsaksen, som er det, der kommer til at blive ordnet som det første. Det vil bare først bliver engang til næste år.

- Vi vil selvfølgelig alle gerne se synlige resultater, men vi har nu prioriteret at gå efter den langsigtede og ambitiøse plan til gavn for Vorbasses udvikling, siger Ole Gram.

Torvet mellem Vorbasse Kro og forretningen Prikken skal have en ordentlig overhaling. Dette område skal gøres til et torv, som kan blive en opholdsplads for byens borgere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Erhverv 112

Modefirma har sagt farvel til 15 ansatte: 2020 handler kun om at begrænse tabet

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce