Annonce
Trekantområdet

Byg og Leg er reddet - men skrumper: Borgmester klar med løsning

Debatten om "Byg og Leg" blussede op efter årsskiftet, da niårige Mina Incikli kritiserede beslutningen om at erstatte det grønne fristed med nyt boligbyggeri. Foto: Torben Juhler
En lille del af det nuværende "Byg og Leg" bevares, mens der etableres en grøn korridor, hvor der kan etableres legeredskaber og bliver plads til mindre dyr.
Annonce

Nørremarken: "Byg og Leg" skrumper, men legepladsen og fristedet på Nørremarken er reddet.

Mandag eftermiddag præsenterer borgmester Jens Ejner Christensen (V) en plan, som fortsat placerer nybyggeriet af 90 boliger på 17.600 af "Byg og Leg"s nuværende grønne kvadratmeter.

Men i den nye plan bevares omkring 5000 kvadratmeter til fortsat legeplads med offentlig adgang, og så skal et kommende "Byg og Leg" have lov til at brede sig på modsatte side af Moldevej foran AAB's Kvartershus og på den anden side af daginstitutionen Trip Trap Træsko.

I stedet for et stort kvadratisk areal bliver et kommende legeområde udlagt som et U, der går på begge sider af Moldevej, der bortset fra buskørsel er spærret for gennemkørende trafik.

Borgmester Jens Ejner Christensen (V) går mandag eftermiddag til møde med økonomiudvalget og teknisk udvalg med en plan, hvor størstedelen af "Byg og Leg" fortsat skal bebygges, men hvor friarealet får lov at brede sig på begge sider af Moldevej. Illustration: Vejle Kommune



Det fortæller borgmester Jens Ejner Christensen (V) til Vejle Amts Folkeblad, før han mandag eftermiddag præsenterer "redningsplanen" på et fællesmøde for økonomiudvalget og teknisk udvalg.

Annonce

Vidste presset ville komme

- Jeg vidste godt, at der ville komme en form for pres, når vi tager fat på at bebygge "Byg og Leg", men der findes ingen nemme løsninger. Det har først og fremmest handlet om at undgå at rive boliger ned, og det, jeg har med på mødet, er skitser af, hvordan vi kan dele noget af området ud, fortæller Jens Ejner Christensen.

Det har hele tiden været planen, at "Byg og Leg" skulle fjernes, men debatten om stedet blussede op efter årsskiftet, da niårige Mina Incikli kritiserede beslutningen. Det sendte byrådsmedlemmerne Torben Elsig-Pedersen (R) og Martin Sikær (S) på banen med krav om at bevare eller finde en erstatning for "Byg og Leg".


Jeg vidste godt, at der ville komme en form for pres, når vi tager fat på at bebygge Byg og Leg, men der findes ingen nemme løsninger.

Jens Ejner Christensen (V), borgmester


Borgmesteren mener dog ikke, at det er muligt at etablere et helt nyt "Byg og Leg" et andet sted. I stedet vil han aktivere nogle af de arealer, der ligger tæt på det nuværende fristed, som specielt om sommeren trækker mange børn og børnefamilier til.

Annonce

Under halvt så stor som i dag

Derfor vil han have forvandlet en parkeringsplads foran kvartershuset til et grønt legeareal med dyrehold, og det samme skal ske på den anden side af Trip Trap Træskos afdeling for de mindste børn, Lillebjørn. Det giver et samlet areal til leg, dyrehold, voliere, bålhytte og andre aktiviteter på 8.300 kvadratmeter. I dag breder "Byg og Leg" sig over et godt 20.000 kvadratmeter stort areal.

- Der vil opstå en diskussion om parkeringspladserne. Det er en af de sten, vi vidste, at vi ville møde. Men vi har fredag præsenteret planen for AAB, og det vil vi finde en løsning på sammen med dem, siger borgmesteren.

Borgmester Jens Ejner Christensen (V) satser på at få politisk opbakning til planen, som fortsat placerer 90 boliger på "Byg og Leg"s areal, men som bevarer og udbygger en del af det grønne islæt. Illustration: Vejle Kommune

Han erkender, at det nye fristed ikke bliver så stort, at der som i dag kan bevares en større staldbygning og holdes heste på arealet.

- Men måske kan der etableres et område med mindre dyr som geder, kaniner og høns, og jeg forestiller mig, at vi fastholder den vilde natur omkring "Byg og Leg" og bevarer nogle af de funktioner, der er der i forvejen, siger Jens Ejner Christensen.

Annonce

Mere grønt og bedre stiforbindelser

Kommunen skal også i dialog med Trip Trap Træsko, da en del af daginstitutionens arealer er tænkt ind i planen, som også arbejder med en mulig etablering af en svævebane og andre aktiviteter.

- Vi vil prøve at se, om vi kan aktivere nogle af daginstitutionernes udearealer, så de kan bruges til fælles løsninger, og jeg tror, at der har været en indledende dialog med institutionen om det, siger borgmesteren.

Det grønne islæt og et mål om at skabe bedre stiforbindelser mellem Nørremarkens forskellige boligområder er også en del af helhedsplanen for området og den udviklingsplan, der skal sikre Finlandsparken en permanent plads væk fra regeringens liste over hårde ghettoer.

- For mig er det også vigtigt, at vi får hele området til at fremstå som en helhed, og derfor arbejder vi også med, hvordan området kan fremstå grønt og attraktivt fra "Byg og Leg" og sydpå ned mod centerområdet, siger Jens Ejner Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Live fra Venstres landsmøde: Inger Støjberg får ordet, når Stephanie Lose tager over som næstformand

Danmark For abonnenter

Lars Krarup i sit sidste interview om Venstre: Støjberg og Ellemann har skuffet

Regionalt For abonnenter

Sønderjysk rejsebureau tror på tysk genåbning til foråret: - Kør-selv-gæster venter bare på grønt lys

Sydjylland For abonnenter

Vaccinehåb får krydstogtskonges telefon til at bimle igen efter mareridtsår: - Men det er ikke prangende

Annonce