Annonce
Kolding

Byggefadæse på sygehus venter stadig på løsning

De fugtsugende MGO-plader på den nye sengebygning på Kolding Sygehus er fortsat ikke udskiftet. Pladerne sidder bag facadepladerne. - Vi holder meget skrapt øje med, at der ikke sker skader på bygningen. Det er det værste, der kunne ske, hvis der kom fugtskader indvendigt, siger Karsten Uno Petersen, der er formand for regionens anlægs- og innovationsudvalg. Arkivfoto: Chresten Bergh

Den største frygt for bygherren, Region Syddanmark, er, at der trænger fugt ind i bygningen. - Skimmelsvamp er jo ikke lige sagen på et sygehus, siger Karsten Uno Petersen, der er formand for regionens anlægs- og innovationsudvalg.

Kolding: Forhandlingsløsningen er fortsat en mulighed. Alternativet er en voldgiftssag, og mens tiden går suger de såkaldt MGO-plader fortsat fugt på den nye sengebygning på Kolding Sygehus.

Vindspærreplader hænger lige under facaden, og de kom op i løbet af 2015, og i slutningen af 2016 blev Koldings nye akutsygehus officielt indviet.

- Vi holder meget skrapt øje med, at der ikke sker skader på bygningen. Det er det værste, der kunne ske, hvis der kom fugtskader indvendigt. Så vil vi skifte pladerne med det samme. Vi har byggefolk, der hele tiden holder løbende øje med, at der ikke må ske følgeskader. Der skal vi være ret skarpe. Vi ønsker ikke, at der skal komme skader på en helt ny bygning, siger Karsten Uno Petersen (S), der er formand for regionens anlægs- og innovationsudvalg, der har ansvaret for sygehusbyggerier.

Annonce

Det er ikke sådan, at bygningen falder sammen. Men fugt er en djævelsk ting, der kan give blandt andet skimmelsvamp, og skimmelsvamp er jo ikke lige sagen på et sygehus, siger

Karsten Uno Petersen, der er formand for regionens anlægs- og innovationsudvalg.

Ingen vil betale

De såkaldte MGO-plader er brugt som vindspærreplader i en række byggerier indtil 2015, hvor Byggeskadefonden gik ud og sagde, at pladerne var uegnede til byggeri i det danske klima.

Pladerne suger fugt og vil med tiden blive porøse. Derfor skal pladerne på Kolding Sygehus udskiftes, hvilket kommer til at koste mellem 10-15 millioner kroner. Men hverken entreprenøren, rådgiveren eller bygherren har lyst til at betale regningen for at nedtage pladerne og erstatte dem med nogle nye.

- Der er ingen, der vil betale, og det vil vi heller ikke. Det centrale spørgsmål er, om der er nogen, der har handlet mod bedrevidende, for så har man pådraget sig et ansvar, siger Karsten Uno Petersen.

Regnskab afsluttet

Region Syddanmark har netop sendt det endelige anlægsregnskab for de 993 millioner kroner, det har kostet at udbygge sygehuset i Kolding til akutsygehus, til Sundheds- og ældreministeriet.

- Nu har vi sluttet regnskabet, og så er der en række udestående tvister, blandt andet MGO-plader, og der har vi overfor ministeriet givet et overslag over, hvad det kunne ende med at koste. Det er ikke et åbent punkt. Så kunne vores modpart finde ud af, hvilke sager vi regner med at vinde og omvendt, siger Karsten Uno Petersen, der dog håber på, at partnerne kan finde en forhandlingsløsning.

Håber på hurtig løsnig

- Det kan fortsat ende i en voldgift. Det er træls. For det tager lang tid. Her er der nogle ganske bestemt regler, der er syn og skøn, og så falder afgørelsen. Men det kan trække ud. Jeg vil jo hellere have, at den her sag var afgjort i går end i dag.

Har I en deadline for hvornår, der skal falde en afgørelse?

- På et tidspunkt er man nødt til at trække en streg i sandet, det er klart. Vi er bange for, at der kan komme følgeskader. Det er ikke sådan, at bygningen falder sammen. Men fugt er en djævelsk ting, der kan give blandt andet skimmelsvamp, og skimmelsvamp er jo ikke lige sagen på et sygehus, siger Karsten Uno Petersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Kolding

Fynslund gør klar til LAN-party

Annonce