Annonce
Varde

Byggegrunde på vej: Kommunen tager Energinets løfte om nedtagning af master for gode varer

Varde Kommune gør klar til at lave lokalplan for nyt boligområde i Næsbjerg, hvor der i dag står højspændingsledninger. Byggegrunde kan formentlig udstykkes og sælges før nedtagning af master.
Annonce

Næsbjerg: Først rakte borgerne i Næsbjerg armene op, da Energinet i efteråret 2019 meldte ud, at 150 kilovolt højspændingsledningen fra Lykkegård til Karlsgårde ikke - som tidligere meldt ud - skulle erstattes af et kabel. Den fjernes helt.

Det åbnede op for nye byggegrunde i den sydveslige del af Næsbjerg, som kommunen købte i fjor, og hvor højspændingsledningen løber. Med visheden om at højspændingsledningen helt kommer ned, så er det muligt at byggemodne en del af området.

Armene kom ned igen, da plan- og teknikformand Preben Friis-Hauge (V) i januar i år meldte ud:

- Jeg stoler ikke på Energinet. Jeg vil have lov til at være bekymret. Jeg vil ikke være med til at sælge grunde, hvis masterne ikke er taget ned.

Han ville have en garanti. Og den har kommunen fået ifølge borgmester Erik Buhl (V).

- Vi har fået det på skrift. Det tager vi for gode varer, siger Erik Buhl.

Grundlæggende har Varde Kommune fået det, som Energinet allerede har lovet. Så nu kan borgerne i Næsbjerg igen række armene i vejret.

Borgermøde

  • Der holdes borgermøde i Næsbjerghus torsdag den 5. marts. Det sker i tidsrummet fra klokken 17.00-19.00.
  • Varde Kommune vil vise nogle foreløbige skitser. Samtidig efterspørges idéer til det nye boligområde, der ligger mellem Krovej og Næsbjerg Skole.
Annonce

Ikke grave under master

Der er for en kort periode plads til både master og byggegrunde. Energinet tager masterne ned, når den nye 400 kilovolt højspændingsledning fra Idomlund ved Holstebro til Endrup er færdig i 2023. Kommunen rækker samtidig ud efter borgerne.

- Så kan vi komme i gang. Hvad kunne I tænke jer? spørger Preben Friis-Hauge.

Den 5. marts holder Varde Kommune et borgermøde i Næsbjerg. Her får borgerne mulighed for at komme med idéer til det udformningen af det nye boligområde. Idéer, som kan danne grundlag for det kommende lokalplansforslag. Masterne kan fortsat være i vejen.

- Jeg vil ikke acceptere, at vi begynder at grave under masterne, siger Preben Friis-Hauge.

Annonce

Lige i vores ånd

At byen formentlig ikke skal vente på nye byggegrunde, til masterne er taget ned, glæder Finn Ladegaard, der er formand for Næsbjerg Sogns Borgerforening. Håbet er, at de første byggegrunde kan sælges i 2021.

- Det er lige i vores ånd, da vi er ved at løbe tør for byggegrunde, siger Finn Ladegaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce