Annonce
Erhverv

Byggekæden Stark vokser - sælger mere til danske håndværkere

Der er vokseværk hos byggekæden Stark Group, der for nylig blev fordoblet efter opkøb i Tyskland.

Byggemarkedskæden Stark har solgt lidt mere til de danske håndværkere i løbet af det seneste år.

Det viser kædens årsregnskab, der er offentliggjort fredag.

Samlet endte Starks omsætning på 17,2 milliarder kroner i regnskabsåret 2018/2019, der løb til udgangen af juli. Samtidig er overskuddet på driften steget med 17 procent til knap 900 millioner kroner.

Omsætningen i den danske del, der tæller 66 byggemarkeder i Danmark og seks i Grønland, er steget med tre procent til 7,1 milliard kroner.

- Vi har haft et godt år i Danmark. På trods af at vi har afsluttet en stor kontrakt med HusCompagniet, siger Sisse Fjelsted Rasmussen, der er finansdirektør hos Stark.

- Vi har fået bedre fat i de små og mellemstore virksomheder, som vi især har fokus på, siger hun.

Trods den højere omsætning er Starks overskud næsten halveret på bundlinjen til 425 millioner kroner.

Det hænger ifølge Sisse Fjelsted Rasmussen sammen med, at der året før var en stor engangsindtægt fra ejendomssalg, og at der har været store udgifter til advokater i år i forbindelse med opkøb.

Stark er nemlig for nylig blev fordoblet i størrelse, da virksomheden har lavet et stort opkøb i Tyskland. Det faldt dog først på plads i oktober, og derfor indgår købet ikke i tallene.

Efter opkøbet har Stark samlet 412 byggecentre og trælasthandler på tværs af Danmark, Grønland, Tyskland, Finland og Norge. Kæden har 10.000 ansatte.

- Det er en super spændende mulighed for os, og det giver os især stærkere muskler i forhold til indkøb, siger Sisse Fjelsted Rasmussen.

Stark Group forventer for det nye år en lille stigning i omsætningen og et højere overskud.

- Vi ser, at markederne flader lidt mere ud. Markedet for nybyggeri og projektsalg køler mere af, mens vedligehold og renovering fortsat er på et højt niveau, siger Sisse Fjelsted Rasmussen.

Stark blev i starten af 2018 solgt til den amerikanske kapitalfond Lone Star.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Danmark

Liveblog: Tyskland har nu 1000 corona-dødsfald

Annonce