Annonce
Kolding

Byggematador fik igen solidt overskud: Har senest købt stor ejendom til 72 mio. kroner

- Som ejendomsinvestor og udlejer handler det om at hapse ejendommen på det rigtige tidspunkt. Det er også tilfældet med Midtpunkt, siger Pierre Legarth, der har købt Midtpunkt. Arkivfoto: Søren Gylling
Der er fyldt godt op i lejemålene i ejendomskoncernen Pierre Ejendomme, der står bag en stribe projekter i Kolding. Senest har Pierre Legarth købt Midtpunkt, der ligger midt i Kolding, af et konkursbo for 72 millioner kroner.

Kolding: Halvvejs inde i 2019 har den bogførte værdi af ejendommene sneget sig op på knap 700 millioner kroner i ejendomskoncernen Pierre Legarth Ejendomme. Senest har Pierre Legarth købt Midtpunkt i midtbyen. Ejendommen dækker cirka 7600 kvadratmeter og består i dag af 22 udlejningsboliger og 14 erhvervslejemål.

- Målsætningen er at komme op på en portefølje af ejendomme til en værdi af én milliard kroner inden for få år. I den sammenhæng er det vigtigt at sige, at vi er meget solide. Vi har en egenkapitalandel på 41 procent. Så vi er et velkonsolideret selskab. Vi tænker grundigt over hvert projekt. Omvendt er det heller ikke sådan, at vi laver en Joakim von And og bare lægger penge væk. De skal investeres, siger Pierre Legarth med henvisning til Pierre Ejendomme.

Annonce
Succesen skal ikke kun måles på de årlige driftsresultater. Den helt store værditilvækst kommer over tid, og hvis ejendommene sælges. Men vi er godt tilfredse med 2018.

Pierre Legarth, ejer og direktør af Pierre Ejendomme

Stærkt udviklingsår

På lang sigt skal den seneste investering i Midtpunkt være med til fortsat at skabe overskud i ejendomskoncernen Pierre Legarth Holding, der netop har aflagt regnskab. Bruttofortjenesten er faldet fra 72 millioner kroner til 69 millioner kroner i selskabet, der dækker både ejendomsselskabet og typehusfirmaet Lasse Larsen Huse. Overskuddet før skat er steget fra 33 til 36 millioner kroner.

- Det har været et godt og stærkt udviklingsår. Vi har fortsat en god, kontrolleret vækst. Vi er lykkedes med vores investeringer, og så skal vi huske, at ejendomsinvesteringer jo er langsigtede. Succesen skal ikke kun måles på de årlige driftsresultater. Den helt store værditilvækst kommer over tid, og hvis ejendommene sælges. Men vi er godt tilfredse med 2018, siger Pierre Legarth.

Koncernen er blandt andet lykkedes med at reducere tomgangen i nye ejendomme og ombygge kontorer til boliger, og de større byggeprojekter holder sig inden for budgetterne.

- Det handler jo meget om byggestyring, når vi går i gang med byggeprojekter, og vi holder os inden for budgetterne. Der er spidsbelastninger i branchen, så det kræver noget at holde sig inden for rammerne. Men vores boliger er stort set udlejet, når de står færdige, siger Pierre Legarth.

Det rigtige tidspunkt

Når de 18 lejeboliger på Agtrupvej står færdig i august og september, så vil de være udlejet, lyder vurderingen. Det samme er tilfældet på Saxovej, hvor 33 boliger står klar til august og september, og efter sommerferien håber han, at byggeriet af 80 boliger i Stjerneparken kan gå i gang. Samtidig har selskabet flere erhvervsejendomme, der bliver bygget om til boliger.

- Som ejendomsinvestor og udlejer handler det om at hapse ejendommen på det rigtige tidspunkt. Det er også tilfældet med Midtpunkt, siger Pierre Legarth.

Et andet af benene i koncernen er typehusfirmaet Lasse Larsen Huse, der kom ud med et overskud på 4,2 millioner kroner før skat, og det er som forventet.

- Vi er godt i gang med at opbygge organisationen. Så det ser lovende ud, og vi har fået ny direktør. Det er et meget interessant selskab. Så samlet set er jeg meget godt tilfreds, siger Pierre Legarth.

Pierre Ejendomme, der har adresse i Bredgade, har netop købt Midtpunkt (den trekantede bygning) på den anden side af gaden for 72 millioner kroner af et konkursbo. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Sydjylland

Flysager hober sig op i byretter: SF vil have justitsministeren på banen

Annonce