Annonce
Esbjerg

Byggepladsens Lego: Ny jernbanestation kommer i byggesæt størrelse extra-large

Gravemaskiner og mobilkraner kører på toghjul og skinner, når de lægger jernbanesveller i beton og skærver på plads til den nye Jerne Station. Foto: Lars Stokbro
Esbjergs nye station til nærbanen vokser op ad jorden som et gigantisk byggesæt. Jerne Station afleveres af entreprenøren Aarsleff Rail om tre måneder, til december får Østerbyens borgere lokaltog til Esbjergs banegård og Ribe.

Esbjerg: Jerne Station rejser sig nu fra jorden. En stor kran med en tonstung vibrator har i sidste uge sendt spunsvægge i jorden på nordsiden af banen og broen.

Om få uger begynder opbygningen af selve den synlige station med kæmpe betonelementer. Som et gigantisk Lego-byggesæt samles stationen med perroner, venterum og de øvrige byggeklodser ved hjælp af store kraner, så det til sidst ender med en funklende Jerne Station.

Tidsplanen holder nogenlunde, og i de næste dage kommer spunsene på plads på sydsiden, så denne del af projektet er færdigt, og DSB vil kunne køre med tog på begge spor igen.

Spunsjernene er af flere centimeter tykt stål og op til 17 meter lange. Med tiden vil de blive rustrøde. Foto: Lars Stokbro

Spunsvæggene af stål skal afstive trapper og elevatortårne - og sikre, at banedæmningen ikke skrider.

Den nuværende bro over vejen skal der ikke gøres noget ved. Den er, som den er.

Annonce

Spunsjern vibreres ned

Spunsvæggene hamres ikke i jorden, men vibreres ned. Den flere ton tunge vibrator hænger i en stor mobilkran, der er synlig i lang afstand fra byggepladsen ved Skolebakken. Kranen løfter spunsjernene på plads og støtter dem på vej ned i jorden under vibratorens arbejde.

Spunsene er mellem seks og 17 meter lange, hvoraf noget stikker op fra jorden, hvorefter der fyldes op med materiale, når spunsene er sat.

Aasleff Rail er hovedentreprenør på stationen og har omkring 2

Her ses spunsvæggene ved jernbanebroen ved Skolebakken og Præstebakken, hvor forpladsen til Jerne Station anlægges. Stationen skal betjenes af regionale tog til Esbjerg og Ribe. Grafik: Banedanmark

5 folk i gang på byggepladsen i øjeblikket.

Banedanmark er bygherre på projektet. Herfra siger områdechef for Anlæg Vest, Lars Blædel Riemann, Fredericia, at tidsplanen holder.

Og der er tale om solidt byggeri og godt håndværk.


Jerne Station bygges, så den har en levetid på mindst 120 år.

Lars Blædel Riemann, områdechef, Banedanmark


- Banedanmarks stationer bygges, så de har en levetid på mindst 120 år, fortæller områdechefen.

Selve stationen og det banetekniske er Banedanmarks ansvar, mens forpladsen etableres og betales af Esbjerg Kommune.

Jerne Station

  • Jerne Station bliver en lokalstation på Esbjerg Nærbane, der kører mellem Varde, Esbjerg og Ribe. Den skal betjenes af de regionale tog i området med omkring to tog i timen i hver retning. 
  • Den nye station placeres ved Skolebakken, hvilket giver en hensigtsmæssig placering set i forhold til oplandet med antal beboere, arbejdspladser og studiepladser i nærområdet.
  • Adgang til perronerne etableres fra Skolebakken. På grund af den store niveauforskel mellem vejen og jernbanen etableres elevatorer fra Skolebakken op til perronerne.

Jerne Station er en stor opgave for Aarsleff Rail, men firmaet løser endnu større opgaver.  Senest en station i Carlsbergbyen og en S-togsstation i Vinge ved Frederikssund på Sjælland.

Stationen i Esbjerg opbygges i betonelementer med to perroner og lukkede venterum.  Stationen er ikke overdækket.

Stationen anlægges på den tre meter høje jernbanedæmning med perroner på ydersiden af hvert spor. Perronerne bliver 90 meter lange.

Naboer og beboere i Østerbyen følger med i byggeriet af den nye station. Foto: Lars Stokbro

Beliggenheden i et gammel bykvarter giver ikke de store problemer for byggeriet. De naboer, JydskeVestkysten talte med, glæder sig til at få en station i lokalområdet, så de får nemt ved at komme til Ribe, Varde og Esbjergs centrum.

Stationen  indvies midt i december ved næste køreplanskifte, og Aarsleffs del af byggeriet er planlagt til at være afsluttet til oktober.

Esbjerg Kommune anlægger en forpladsen til stationen, hvor der tidligere var pizzaria.

Selv om der ikke er meget synligt af selve stationen nu, kommer det til at gå stærkt i de kommende måneder, når de store færdige betonelementer sættes på plads - som et kæmpe Lego-byggesæt.

Med den lange metalstang måles bredden af fundamentet under broen, så man ikke kommer for tæt på med byggeriet ved den gamle jernbaneviadukt. Broen skal der i øvrigt ikke gøres noget ved. De danske jernbaner er solidt kram. Foto: Lars Stokbro
Naboer og beboerne i Østerbyen følger dagligt byggeriet af stationen, som de fleste glæder sig til at kunne bruge. Foto: Lars Stokbro
Vibratoren til spunsjernene vejer omkring 10 tons og hænger fra den gigantiske mobilkran, som står på vejen ved siden af viadukten. Spunsene på sydsiden af jernbanen sættes i de næste dage, så togtrafikken om et par dage kan køre på to spor igen. Foto: Lars Stokbro
Gravemaskinen kører på skinner, og den kan både løfte jernbanesveller, tunge maskiner og byggematerialer med sin gribeklo - skovlen bruges til grave- og planeringsarbejde. Foto: Lars Stokbro
Det er ikke kun spunsjernene, der vibreres i jorden. Også stabilgrus, andet grus og skærver komprimeres med vibrator - dog i en lidt anden størrelse. Foto: Lars Stokbro
Sådan ser anlægsarbejdet ud fra nordsiden af jernbanen. Foto: Lars Stokbro
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Trekantområdet For abonnenter

Sex i en hemmelig verden: Alle slags mænd mødes i skoven - også dem med vielsesring og autostol på bagsædet

Annonce