Annonce
Erhverv

Byggeriet ønsker værn mod social dumping i overenskomst

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Mandag har 3F Byggegruppen og Dansk Byggeri taget hul på de kommende overenskomstforhandlinger.

Bedre værn mod social dumping er et af de krav, som 3F Byggegruppen tager med sig ind til de kommende overenskomstforhandlinger med Dansk Byggeri.

Det fortæller Claus von Elling, der er formand for 3F Byggegruppen, mandag på et pressemøde, som indleder overenskomstforhandlingerne mellem parterne.

- Der skal ikke herske tvivl om, at vi går efter en rigtig god overenskomst, siger Claus von Elling.

Han kan oplyse, at 3F Byggegruppen, som repræsenterer mere end 57.000 håndværkere, har været ude blandt medlemmerne forud for forhandlingerne for at høre, hvad de har af ønsker til næste overenskomst.

- Vi går til denne runde overenskomstforhandlinger med en solid liste af ønsker, siger formanden.

Blandt nogle af prioriteterne er bedre lønforhold, bedre værn mod social dumping samt et forbedret socialt arbejdsmiljø.

På pressemødet er 3F Byggegruppen også repræsenteret ved næstformand Palle Bisgaard, mens Dansk Byggeri er repræsenteret ved administrerende direktør Lars Storr-Hansen og direktør Peter Stenholm.

Det er de tre personer og Claus von Elling, som er chefforhandlere i de kommende overenskomstforhandlinger.

Hos Dansk Byggeri er man ligesom 3F Byggegruppen imod social dumping.

Men modsat fagforeningen mener Dansk Byggeri ikke umiddelbart, at der er behov for at gøre meget mere for at værne sig mod social dumping, i forhold til hvad de gældende overenskomster gør på området.

- Vi har et ønske om, at vi finder en aftale, og det er vores udgangspunkt. Vi ønsker vi ikke at gå mere i detaljer med den slags her, siger administrerende direktør Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri på pressemødet.

3F Byggegruppen og Dansk Byggeri forhandler i løbet af de kommende måneder med forhåbentlig indgåelse af en fælles aftale i foråret 2020.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Lagerhal gik op i flammer

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce