Annonce
Erhverv

Byggeriet er i gang: Rema 1000 og butikscenter klar i starten af 2021

En ny Rema 1000 er klar til åbning i starten af 2021, hvor også et butikscenter på 10.000 kvadratmeter står klar. PR-foto

Kolding: Byggeriet er så småt gået i gang på en stor grund ved siden af Bauhaus ved Kolding Storcenter, som om lidt over et år skal huse et stort butikscenter og en Rema 1000.

Grunden er ejet af Reitan Ejendomsudvikling, som bygger og sælger ejendomme og butikscentre over hele landet, primært for Rema 1000. Her fortæller direktør Jan Poulsen, at man forventer at være færdig med første etape af byggeriet i starten af 2021: Et cirka 10.000 kvadratmeter stort butikscenter, som blandt andet vil rumme en Rema 1000-butik på 1200 kvadratmeter.

Hvilke butikker, der ellers kommer til at være i det nye center, vil Jan Poulsen ikke komme nærmere ind på, men han oplyser, at der allerede er aftaler på plads med flere lejere.

- Vi har så mange aftaler på plads, så vi føler os sikre nok til at gå i gang med at bygge.

Byggeriet bliver formet som en hestesko, hvor der er parkering i midten, men i første etape bliver kun de to sider af hesteskoen opført, mens man ind til videre holder igen med det sidste ben ind mod Bauhaus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Kolding

Venstre i Kolding Byråd mister endnu et medlem: Due Paarup skifter til de radikale

Kolding

Forliget om at lukke Kolding havn er dødt: Nu skrider Socialdemokraterne også

Annonce