Annonce
Sønderborg

Bygning sat til salg: Jernbaneapoteket fortsætter i selskab med de fire andre

Jernbaneapoteket i Sønderborg har ligget i bygningen her siden 1972, og det fortsætter det med, selv om den nu er til salg. Før apotekets tid var her i øvrigt bibliotek. Foto: Henrik Rath
Bygningen i Jernbanegade 10, hvor Jernbaneapoteket holder til, er sat til salg. Men apoteket fortsætter sammen med de fire andre apotekerafdelinger i byen.
Annonce

Sønderborg: Apoteket i Jernbanegade 10 over for busstationen har haft til huse her siden 1972. Og det bliver det også ved med, selv om bygningen netop er udbudt til salg af EDC Erhverv til en pris på syv mio. kroner.

- Det er kun murstene, som skal have ny ejer. Apoteket fortsætter, forsikrer apoteker Anna Grethe Munk Finmand.

Apoteket blev moderniseret og ombygget i 2013, mens selve bygningen er opført i 1925. Jernbaneapoteket har ligget på adressen i snart et halvt hundrede år. Ind til da lå her bibliotek, som flyttede til det daværende og nyopførte hovedbibliotek på Kongevej.

Annonce

Fra to til fem apoteker

I mange år var det apoteket i Jernbanegade og Løveapoteket i Perlegade, der deltes om kunderne. Siden er der kommet yderligere tre apoteker til som afdelinger af de to oprindelige.


Det er kun murstene, som skal have ny ejer. Apoteket fortsætter.

Anna Grethe Munk Finmand, Jernbaneapoteket


Løveapoteket flyttede for nogle år siden ud i Sønderborg Øst og har desuden en afdeling i Perlegade 28 i forbindelse med Matas.

Jernbaneapoteket har i samme periode åbnet en afdeling i først Borgen og senest i Føtex.

- Vi oplever, at der er et behov for at være synlig flere steder. Folk har mere travlt og går mere på apoteket spontant frem for at planlægge besøget. Vi besøges sammen med andre gøremål. Derfor har det været godt for os at åbne i både Borgen og i Føtex. Sidstnævnte sted har vi særligt mange ældre kunder, forklarer Anna Grethe Munk Finmand, som i øvrigt også driver apotek i Augustenborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Coronavenligt Kinball

Sønderborg

Corona aflyser udenlandske bryllupper

Danmark

Frank Jensens kone: Frank betalte prisen for at være et normalt menneske

Annonce