Annonce
Vejen

Bylavet i Askov har fået vokseværk

- Bymidteprojektet vil være et af de områder, som vi kommer til at bruge mange kræfter på i 2020 og fremover. Dagli´Brugsen ønsker, at vi kan indvi den ny bymidte i 2026, når brugsen har 125 års jubilæum, siger Else Flansmose. Foto: Søren Dippel
På et år har Askov Bylaug øget sit medlemstal med knap 30 procent. Bylavet har dedikeret 100.000 kroner til et nyt projekt for bymidten.

Askov: Alt tyder på, at bestyrelsen i Askov Bylaug har gjort det helt rigtige for at få flere af byens husstande til at tegne medlemskab. Som noget nyt blev en opfordring til at blive medlem af bylavet husstandsomdelt, og det har i den grad givet en god respons. På årets generalforsamling kunne lavets formand Else Flansmose oplyse, at medlemstallet på et år er steget fra 125 til 186.

I det forgangne år har lukningen af Skovgårdsvej været det helt store debatemne i Askov.

- Her tænker jeg specielt på den tunge trafik igennem byen, men også privatbiler har fyldt i byen. Specielt i morgen- og fyraftenstimerne har der været stort pres på. Men heldigvis er vejen blevet åbnet igen, og det er måske sket tidligere, end mange havde turdet håbe på, fastslog Else Flansmose i sin formandsberetning.

- Vi har i flere år arbejdet med Vejen Kommune og Vejen Boligforening om at få etableret almene boliger i Askov. Nu ser det ud til at kunne blive en realitet med start i 2023 eller måske tidligere.

Som et af de steder, hvor der kan bygges, er Lyhnegrunden på Øster Skibelundvej blevet nævnt. Men også grunden bag Slagter Dam, på Askov Nedergårds mark og nede ved rundkørslen på Øster Skibelundvej er blevet nævnt.

- Indtil videre er planen et byggeri med 23-25 seniorboliger samt et fælleshus, men det kan sagtens ændre sig, inden vi når til 2023.

Annonce

Askov Bylaug

Askov Bylaug har fået to nye bestyrelsesmedlemmer: Helle Daugaard, Baslund, og Charlotte Aagaard Nielsen, Baslund.

Askov har også fået en ny landsbypedel Inge Lise Hansen, som har ansvaret for, at Vejen Kommune overholder de aftaler, der er indgået omkring de grønne områder i Askov.

Askov Bylaug har takket ja til AD Media, Tilst, om at lave en præsentationsfilm om Askov. Filmen skal bruges i forbindelse med fondsansøgninger og øvrige præsentationer af Askov.

100.000 kroner

Askov Bylaug har hidtil uden succes kæmpet for at få høringsret, når gamle historiske bygninger skal rives ned, og der skal bygges nye boliger inden for den bevaringsværdige Lokalplan 131.

Samtidig har bylavets bestyrelse i flere år arbejdet med at få beskrevet ideer til en ny bymidte. Dette arbejde er blevet varetaget af en styregruppe, som overfor Vejen Kommune har præsenteret Askovs udfordringer i bymidten.

Udfordringerne handler om infrastruktur, trafik gennem byen i forbindelse med kommende udstykninger og om en fremtidig kloaksanering.

- Bymidteprojektet vil være et af de områder, som vi kommer til at bruge mange kræfter på i 2020 og fremover. Dagli´Brugsen ønsker, at vi kan indvi den ny bymidte i 2026, når brugsen har 125 års jubilæum, siger Else Flansmose.

Bylavet har dedikeret 100.000 kroner til bymidteprojektet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Erhverv 112

Modefirma har sagt farvel til 15 ansatte: 2020 handler kun om at begrænse tabet

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce