Annonce
Aabenraa

Bylderup Friskole får ny leder

Helle Bonde-Petersen har været lærer på friskolen i tre år, så den kan se frem til en skoleleder med stor erfaring og viden om skolen. Privatfoto
Efter tre år som lærer på skolen afløser 50-årige Helle Bonde-Petersen nu skoleleder gennem de sidste 15 år, Ejnar Landkildehus.

Aabenraa: Det er et velkendt ansigt, som 1. august sætter sig i stolen som ny skoleleder på friskolen i Bylderup Bov.

50-årige Helle Bonde-Petersen har været lærer på skolen de sidste tre år og afløser nu Ejnar Landkildehus, der efter 15 år som skoleleder har ønsket at give stafetten videre.

Hun glæder sig til at sætte sit præg på friskolen. Særligt faglighed og trivsel kommer i fokus.

- Jeg synes jo, vi er en skole, der er på vej med mange ting, og at vi har alle de grundlæggende ting på plads. Men jeg har selvfølgelig mine kæpheste og ting, jeg synes, er vigtige, for at en skole trives. Det er blandt andet faglighed, og at vi som lærere har fokus på læring. For at det kan lade sig gøre, skal børnene fungere og have det godt. De to ting går hånd i hånd for mig, siger Helle Bonde-Petersen.

Annonce

Fortsætte arbejdet

I første omgang handler det om at arbejde videre med en strategiplan, som blev lavet sidste år.

- Jeg har også stået for det pædagogiske hidtil, og vi vil fortsætte med at arbejde med, hvordan vi motiverer børnene til at lære, og hvad vi skal gøre i vores undervisning, for at det sker. Og så handler det bare om at hjælpe hinanden i hverdagen, så vi kan blive bedre lærere, siger hun.

Inden sin tid på Bylderup Friskole har hun været skoleleder på forskellige folkeskoler, senest grundskolen i Tønder og inden da skolen i Møgeltønder. Tidligere har hun undervist som lærer og også haft en stilling som afdelingsleder i Tinglev.

- Jeg er sådan en dame, der gerne vil have, der sker noget nyt, så jeg udvikler mig, siger Helle Bonde-Petersen.

Privat bor hun med sin mand Jens ved Jejsing små fem kilometer fra friskolen i Bylderup-Bov. Sammen har de to voksne sønner.

Friskolen i Bylderup-Bov er en kristen friskole med mellem 65 og 70 elever fra 0.-9. klasse.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce