Annonce
Tarm

Byportene skulle skrottes, men nu har Torben købt et af tårnene: Det skulle bare ikke dø

Tarms høje byporte fik lov at stå fra 1991 til januar 2020. De tre gamle porte skulle køres til skrot, men nu har Torben Majgaard Hansen fra Lønborg købt et tårn fra den ene port. Foto: Johan Gadegaard
Siden 1991 har de høje hvide byporte budt velkommen til Tarm, men i januar skulle de skrottes. Den tanke kunne en af de lokale ikke bære, så han har købt et tårn fra den ene port.

TARM: - Det var den pæneste af dem!

Rusten titter frem på enkelte af samlingerne, og boltene har også skiftet farve. Men ellers er det kun de grønne alger på den hvide maling, der for alvor vidner om, at tårnet fra en af Tarms byporte har slubret vestjyske vind og vejr i sig i snart 30 år.

54-årige Torben Majgaard Hansen viser rundt på sin landejendom i Lønborg. Et par hundrede meter fra hovedvejen og byskiltet ligger det eneste overlevende fra Tarms tidligere vartegn. For de tidligere byporte blev skrottet i januar og erstattet med betonelementer. Inden da nåede Torben Majgaard Hansen at købe et af tårnene fra byportene.

- Det skulle bare ikke dø. Sådan noget her kan man ikke købe for penge, siger Torben Majgaard Hansen.

Annonce

Det kan blive stående længe, for det er galvaniseret. Det kan stå her i 30 år mere. Det går aldrig til. Aldrig.

Torben Majgaard Hansen, byport-ejer, Lønborg

Kostede ikke alverden

Torben Majgaard flyttede til Tarm i 1987 og har i de seneste 12 år boet i Lønborg. Han har derfor fulgt byportene, siden de kom op i 1991. Da han så, at byportene pludselig lå i vejgrøften og kunne læse sig til, at de skulle skrottes, gik han i gang med at undersøge, hvem der stod for opgaven. Nu kan man så finde et af tårnene i Lønborg. Torben Majgaard Hansen har selvfølgelig valgt at købe et af de to tårne, der stod på Lønborgvej.

Prisen var til at overkomme, for han skulle bare betale skrotværdien, så med transport løber det op i omtrent 2000 kroner plus moms. Trods prisen lokkede det ham ikke at købe begge tårnene fra Lønborgvej.

- Dog ikke, siger Torben Majgaard Hansen med et grin.

Går aldrig i stykker

Hvis kommunen giver lov, vil Torben Majgaard rejse tårnet på sin grund. Så vil man kunne se det, når man kører ind i Lønborg fra Tarm. Skulle det lykkes at få en tilladelse, skal Torben Majgaard Hansen i gang. For det første skal tårnet have et fundament at stå på. Derefter skal tårnet sminkes. Det skal have et par nye bolte, en omgang algefjerner og en tur med malerrullen. Så er tårnet klar til at byde velkommen igen.

- Det kan blive stående længe, for det er galvaniseret. Det kan stå her i 30 år mere. Det går aldrig til. Aldrig, siger Torben Majgaard Hansen med et smil.

Han er til daglig selvstændig og rejser Danmark rundt for at servicere de offentlige svømmehaller. Så selvom tårnet fra byporten kan bruges som reklamesøjle for hans virksomhed, er han godt klar over, det ikke får den store betydning for hans indtægt. Derfor har han umiddelbart heller ikke planer om at lade tårnet blive blåt ligesom hans logo. I første omgang får den hvide farve lov at blive.

Torben Majgaard håber på, at tårnet kan få lov at rage i vejret til næste år.

Det er her, Torben Majgaard Hansen håber at få lov at sætte tårnet op uden for sit hjem i Lønborg. Foto: Johan Gadegaard
Tårnet trænger til algefjerner, nye bolte og en klat maling, men ellers er der ikke noget til hinder for, at det kan holde 30 år eller mere, mener Torben Majgaard Hansen. Foto: Johan Gadegaard
Betonsøjlen med et billede af Kulturtagene har erstattet Tarms gamle byporte. Det huer ikke Torben Majgaard Hansen, som med sit køb af noget fra en af de gamle byporte har gjort sit til, at de gamle byporte ikke ryger helt ud i glemslen. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se billeder og video fra luften: Kolonihaver totalt oversvømmet

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce