Annonce
Vejen

Byråd vedtager beredskabsplan for overgreb mod børn og unge

Vejen Byråd har godkendt beredskabsplanen for, hvad der skal ske, når der er mistanke eller konkret viden omkring voldeligt eller seksuelle overgreb mod børn. Genrefoto: Colourbox
Frontteamet i Børn- og Ungeforvaltningen i Vejen Kommune har en særlig rolle, når der modtages underretninger omkring mistanke eller viden om voldelige eller seksuelle overgreb mod børn og unge.

Vejen: Byrådet i Vejen har godkendt en beredskabsplan med henblik på forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge.

Byrådets godkendelse kommer – helt tilfældigt – næsten på samme tidspunkt, da retten i Esbjerg har placeret skyldsspørgsmålet i Vejensagen. En grufuld sag omkring overgreb på fire børn, hvor en far blev idømt fængsel, mens en mor blev frikendt.

Sagen er knap 30 år gammel – og fra et tidspunkt, hvor der ikke fandtes regler omkring udarbejdelse af beredskabsplaner af den slags, som Vejen Byråd netop har godkendt.

- Det er et godt beredskab, der er udarbejdet. Det er en plan, som godt beskriver, hvad medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge, skal gøre, når der er mistanke og viden om overgreb mod børn og unge, konstaterede Claus Kulmbach, formand for Udvalget for skoler og børn.

Annonce

Skærpet pligt

Af beredskabsplanen konstateres det, at offentligt ansatte har skærpet underretningspligt. Underretningspligten må ikke tilsidesættes, selvom der allerede er et samarbejde i gang omkring et barn. Har en medarbejder mistanke eller konkret viden om, at et barn har været udsat for overgreb, skal nærmeste leder underrettes.

Lederen vurderer herefter oplysningerne og sørger for, at de nødvendige handlinger gennemføres.

Det bemærkes dog i planen, at en medarbejder i henhold til lovgivningen har et personligt ansvar. Det betyder at man skal sørge for, at en mistanke eller viden om, at et barn udsættes for overgreb, bliver videregivet til Børn & Ungeenheden.

Tidlig indsats

Også socialdemokraten Klaus Kildemand var tilfreds med planen:

- Det er et godt værktøj, som giver et godt indblik i, hvad der skal ske, når der modtages underretninger, så der kan ske en tidlig indsats i forbindelse med mistænker om overgreb.

Frontteamet og socialrådgiverne i Børn & Ungeenheden er den centrale og handlende myndighed i sager vedrørende overgreb mod børn og unge. De har den koordinerende rolle og er de gennemgående fagpersoner, der samler det fagprofessionelle netværk omkring barnet og den unge - samt koordinerer med Børnehuset og politiet

Senest 24 timer efter Børn & Ungeenheden har modtaget underretningen, foretager Frontteamet en vurdering af, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger overfor barnet eller den unge.

Når en underretning omhandler mistanke eller konkret viden om overgreb mod et barn eller en ung, skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Er mistanken rettet mod en af forældrene, skal samtalen gennemføres uden forældrenes samtykke eller tilstedeværelse. Det er derfor vigtigt, at forældrene ikke informeres om underretningen, hvis mistanken er rettet mod dem.

Frontteamet har forskellige muligheder for at reagere og handle afhængigt af, om der er tale om mistanke om overgreb mod et barn eller en ung, eller der er tale om konkret viden om overgreb.

Når en underretning modtages, fastsætter Frontteamet samme dag en tidsplan for handling på underretningen; hvem gør hvad, hvordan og hvornår.

Beredskabet skal revideres løbende efter behov – dog med maksimalt fire års mellemrum.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Vejen

Færre vinterudgifter i Vejen Kommune

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];