Annonce
112

Byråd vedtog indsats for renere grundvand ved fire vandværker

Der er ved alle fire vandværker fundet pesticidrester fra det nu forbudte pesticid Chloridazon, oplyste formanden for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini (S), på byrådsmødet mandag aften.
Et enigt Esbjerg Byråd iværksatte mandag aften indsatsplan for fire vandværker, hvor der er fundet rester af nu forbudte pesticider. Planen påvirker dog ikke brugen af i dag lovlige pesticider.

Esbjerg Kommune: I en tid, hvor alle taler rent drikkevand, grønnere miljø og klimaforandringer, og hvor miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har afsendt et såkaldt hyrdebrev til kommunerne med en opfordring til, at kommuner, vandværker og lodsejere allerede nu kommer i gang med den skrappere beskyttelse af drikkevandet, som et bredt flertal i Folketinget enedes om i januar, har Teknik & Miljø udarbejdet en fælles indsatsplan for Aike, Bjøvlund, Gørding og Vejrup vandværker.

- Planen samler de initiativer, der skønnes nødvendige for at opnå beskyttelse af den nuværende og fremtidige drikkevands- og grundvandsressource. Der er ved alle vandværkerne fundet pesticidrester fra det nu forbudte pesticid Chloridazon, oplyste formanden for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini (S), på byrådsmødet mandag aften.

Hun understregede samtidig, at planen ikke indeholder nogen generelle tiltag overfor hverken virksomheders, private lodsejeres eller landbrugsbedrifters anvendelse af nitrat i gødning eller pesticider. Det er heller ikke fundet nødvendigt at foreslå yderligere arealrestriktioner på landbrugsarealerne:

- Afhjælpning af disse stoffer skal foretages ved hjælp af driftstiltag på vandværkerne for eksempel ved ændret indvindingsmønster og nye boringer, sagde Sandrini videre.

Annonce

Politisk forlig

I januar i år indgik regeringen et bredt forlig om bedre beskyttelse af drikkevandet mod pesticider, ligesom det blev aftalt, at grundvandet skal undersøges for en række nye stoffer. Aftaleparterne er foruden regeringen Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF.

Kommunerne får frem til og med 2022 i første omgang mulighed for, sammen med landbruget, at finde lokale løsninger for at stoppe brugen af pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder, der er statsligt udpegede områder omkring drikkevandsboringerne. Hvis kommuner og vandselskaber ikke er kommet i mål med beskyttelsen mod forurening med pesticider i boringsnære beskyttelsesområder, er aftaleparterne enige om at gennemføre et generelt forbud mod sprøjtning.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) afsendte for en uge siden et såkaldt hyrdebrev til alle kommuner. Heri opfordres de til hurtigt at sikre, at der ikke fremover sprøjtes i de såkaldte boringsnære beskyttelseszoner omkring drikkeboringer.

Indsatsområde

Indsatsplanen, der har været i høring i 12 uger, er blevet til på et bagtæppe af Miljøstyrelsens landsdækkende grundvandskortlægning og i den forbindelse er indvindingsoplandene ved Aike, Bjøvlund, Gørding og Vejrup vandværker udpeget som indsatsområde.

Indsatsplanen indeholder som nævnt ikke generelle tiltag overfor virksomheder, private lodsejere eller landbrugsbedrifters anvendelse af henholdsvis nitrat i gødning eller pesticider, fordi Teknik & Miljø vurderer, at de nuværende lovlige pesticider ikke udgør en væsentlig risiko.

Men hvad skal der så ske? Ja, vertikale jordvarme-boringer i indsatsplanens område udgør ifølge Teknik & Miljø en potentiel kilde til forurening, og de skal derfor fremover ikke tillades i oplandet til vandværkernes indvindingsområder, ligesom der i udgangspunktet også bliver et forbud mod etablering af grundvandskøleanlæg. Desuden foreslår Teknik & Miljø, at der udføres kampagner overfor ubenyttede og ulovlige brønde og vandboringer, ligesom der skal iværksættes en tilsynskampagne over for markvandingsboringer.

Udkast til indsatsplanen har været forelagt koordinationsforum for grundvand. Forummet består af repræsentanter fra SAGRO, Danmarks Naturfredningsforening og vandværksforeningerne. Der er ikke modtaget ændringsforslag fra nogle af parterne.

Der er heller ikke indkommet bemærkninger i den offentlige høringsperiode, som giver anledning til at ændre på udkast til planen, oplyste udvalgsformanden.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce