Annonce
Kolding

Byrådet åbner for nye butikker i Kolding Retailpark: Handlende kan se frem til langt flere muligheder

Det er her i området ved Kolding Storcenter, lokalplanen er blevet ændret. Arkivfoto: Søren Gylling
- Den nye lokalplan giver mulighed for at kunne levere dét, der er efterspørgsel på nu, så vi får en bedre udnyttelse af området, siger Birgitte Kragh (V), som er medlem af Kolding Byråd og formand for planudvalget.

Kolding: Babysager, burgere og nips til boligen. Nu kan de handlende snart se frem til langt flere butikstyper i Kolding Retailpark.

Indtil nu har den hesteskoformede genbo til Kolding Storcenter nemlig været underlagt krav til typerne af forretninger, der måtte leje sig ind. Der var tale om butikker med de såkaldte særligt pladskrævende varegrupper, så som møbelforretninger, byggemarkeder og butikker med hårde hvidevarer.

Det kommer dog til at ændre sig nu, for et næsten enig byråd har vedtaget en række lempelser i lokalplanen, der åbner op for en lang række nye typer af butikker. Det oplyser Nordicals Erhvervsmæglere i en pressemeddelelse.

Med Bauhaus’ indtog, Silvans exit og områdets udvikling er interessen for lokalerne på det seneste kommet fra andre typer af forretninger, og det har byrådet altså honoreret med en ny lokalplan, der tillader såkaldte udvalgsvarer. Det vil sige varer som elektronik, babysager, tøj og sko, og faktisk tillader lokalplanen fremover også spisesteder og kontorer. Samtidig får både området og flere af lejemålene en markant opgradering.

- Den nye lokalplan giver mulighed for at kunne levere dét, der er efterspørgsel på nu, så vi får en bedre udnyttelse af området, siger Birgitte Kragh (V), som er medlem af Kolding Byråd og formand for planudvalget, i pressemeddelelsen.

- Vi håber på, at tiltaget bliver taget godt imod, og at handlen får et løft. Området er attraktivt, og der kommer kunder fra nær og fjern, som nu får et endnu mere mangfoldigt indkøbstilbud, tilføjer hun.

Annonce

Stor efterspørgsel

Ud over de flere varetyper, butikkerne nu må forhandle, er der også åbnet op for, at lejemålene kan blive mindre. Det gør det betydeligt nemmere for de butikstyper, der ikke har brug for tusindvis af kvadratmeter, at få del i den gode beliggenhed.

- Vi har længe haft en stor efterspørgsel på lokaler i Kolding Retailpark, men de har alle været med forbehold for ændringer i lokalplanen, fortæller Martin Becker Overgaard, der er erhvervsrådgiver i Trekantområdet for Nordicals, i pressemeddelelsen

Han fortsætter:

- Faktisk har vi allerede nu underskrevet en aftale med en rigtig stærk lejer, som endelig får mulighed for at leje sig ind i en del af Silvans gamle lokaler, afslører han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce