Annonce
Kolding

Byrådet fyrer op under byggemodning udenfor Kolding by

Nu går Kolding ud på jordopkøb i de mindre bysamfund rundt omkring i kommunen for at sikre balance i udviklingen. Arkivfoto:

Politikerne lægger 25 millioner kroner oveni puljen til byggemodning de næste fire år. Pengene skal investeres i centerbyerne og de mindre byer i kommunen.

Kolding: For at imødekomme en rekordstor efterspørgsel på byggegrunde sætter Koldings politikere nu ekstra 25 millioner kroner af til byggemodning og opkøb af boligjord i de næste fire år.

Pengene hældes oveni de 28 millioner kroner, som by- og udviklingsforvaltningen allerede har til byggemodning alene i 2019, og de øremærkes byggemodning uden for Kolding by i centerbyerne Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld og en lang stribe mindre byer i kommunen.

- Det går stærkt lige nu, og det kører primært af sig selv med udstykninger i Kolding. Så nu er det også tiden, hvor vi kan få succes i vores mindre byområder. I Vonsild og Strandhuse og den slags steder kan private gøre det, og så kan vi bruge vores penge til at skubbe gang i en udvikling i for eksempel Sdr. Stenderup, Ødis , Stepping og Hejls og i centerbyerne, siger borgmester Jørn Pedersen (V).

Annonce

Jordsalg

Der blev solgt kommunal jord for 77,41 mio. kr. i 2017, heraf 18,24 mio. kr. til erhvervsformål.

Indtil nu er der solgt jord i år alene til boligformål for 76,4 mio. kr.

Kolding Kommune håndterede 2223 byggesager i 2017.

I år ventes antallet at nå op på 2400 sager.

Der blev solgt 86 byggegrunde i 2017. I år er salget indtil nu 66.

Nu er investorerne her

Det er ikke mere end en måned siden, at politikerne også smed seks millioner kroner mere i puljen til kommunens håndtering af et stigende antal forespørgsler fra private investorer og deraf følgende mødeaktivitet og planlægningsarbejde.

Har I sovet i timen, når det er nødvendigt med så store ekstrabevillinger så kort tid efter, at I har vedtaget kommunens budget?

- Nej, det er bare nu, det pludselig går rigtig stærkt. Det er ikke fordi, vi ikke har villet lege med investorerne. De har bare ikke været her, men det er de nu. De har blandt siddet i Vejle og Horsens, men nu kigger de udenfor, siger Jørn Pedersen.

Plan kan ændres

By- og udviklingsdirektør Merete Dissing Pedersen fortæller, at den plan, der nu er lagt for jordopkøb og byggemodning udenfor kommunens store by, skal sikre, at der er balance i udviklingen af kommunen. Og hun fortæller, at både store, mellemstore og små udviklere er i spil.

Merete Dissing oplyser også, at den godkendte plan kan ændre sig undervejs.

- Hvis der pludselig kommer nogle private investorer, som vil udvikle i de områder, vi har kig på nu, så holder vi os tilbage og kigger andre steder hen, fortæller hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce