Annonce
Trekantområdet

Byrådet holder ekstraordinært møde online: Du kan kigge med

Mandag aften holder Fredericia Kommune sit ekstraordinær byrådsmøde online. Her kan alle interesserede kigge med. Kun borgmester Jacob Bjerregaard vil sidde i byrådssalen. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Politikerne behandler fremrykning af anlægsinvesteringer.
Annonce

Fredericia: Byrådet samles ikke fysisk til byrådsmøde i dag mandag 6. april - men mødes online for at mindske smitterisikoen.

Til det ekstraordinære byrådsmøde bliver borgmester Jacob Bjerregaard (S) den eneste politiker i byrådssalen på rådhuset. Resten af byrådet tjekker ind online, og mødet live-streames via et link på kommunens hjemmeside, så alle interesserede kan se med. Det oplyser Fredericia Kommune i en pressemeddelelse.

Byrådet har løbende talt sammen over telefon og skærm for at holde hinanden tæt orienteret siden corona-epidemiens start, men nu er der indkaldt til et formelt byrådsmøde, da der er beslutninger på programmet.

- Jeg er utrolig glad for den opbakning og sparring, jeg oplever hele vejen rundt fra mine byrådskollegaer i denne tid. Der er stor fleksibilitet fra alle sider, hvilket også er nødvendigt for, at vi kan håndtere de mange nye spørgsmål, der opstår grundet coronaen, siger borgmester Jacob Bjerregaard.

Annonce

Byrådsmøde kl. 17

Det er en særlig tid, men ikke desto mindre er det vigtigt at sikre offentlighed omkring byrådets arbejde.

- Det er første gang, vi skal teste teknikken af og holde et åbent byrådsmøde på denne måde. Jeg glæder mig personligt rigtigt meget, men ser nu også frem til, at vi efter coronaen kan mødes fysisk, og hvor borgerne på vanlig vis kan komme og overvære vores møder, siger formand for demokrati- og borgerudvalget Christian Jørgensen (V).

Det store punkt på byrådets dagsorden er behandling af fremrykning af anlægsinvesteringer, som skal bidrage til at skabe arbejdspladser og holde en hånd under beskæftigelsen i Fredericia under coronaen.

Byrådets dagsorden kan findes på Fredericia Kommunes hjemmeside.

Live-streamingen af byrådsmødet 6. april kl. 17 kan ses her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE-sportschef gav grønt lys til at starte festen

Varde

Antons hus kan du få for 100.000 kroner

Annonce