Annonce
Vejen

Byrådets halve beslutning om en flagdag

Jakob Bech Jensen, byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti. Arkivfoto: Andre Thorup
Annonce

Det ærgrer mig, at Vejen Byråd ved tirsdagens møde vedtog, at flagdagen den 15 juni for Genforeningen kun skal markeres på Vejen rådhus og ikke ude i centerbyerne på en kommunal bygning.

Det blev den halve løsning, nemlig at det i centerbyerne på de kommunale bygninger, som områdekontoret i Brørup, bliver frivilligt om man vil flage eller ej.

Vi har i byrådet bevilget penge til markeringen af Genforeningen, da Genforeningen har haft og stadig har stor betydning for Vejen kommune. Vi har fået noget ud af pengene, da Skibelund Krat har fået en tiltrængt opfriskning. Men Covid-19 satte en brat stopper for den store fejring af Genforeningen med bl.a. deltagelse af hendes majestæt dronningen.


Derfor skal vi som byråd også vise, at vi vil markere og mindes historien og ikke bare nøjes med halve løsninger.


Det håber vi så kan lade sig gøre næste år.

Men når flagdagen er så vigtig for mig og Det Konservative Folkeparti, så er det, at vi kan forstå og mindes vores historie meget vigtig for vores opfattelse af hvem vi er, hvad vi er rundet af, og det bidrager til vores allesammens forståelse af samfundet og den almene dannelse, som er så utrolig vigtig.

Derfor skal vi som byråd også vise, at vi vil markere og mindes historien og ikke bare nøjes med halve løsninger.

Vejen Kommune har mange historiske steder og historiske begivenheder at byde på. Det skal vi i byrådet bakke op om.

Og ja det vil måske koste lidt at få en medarbejder til at foretage hejsningen og nedtagningen af flaget, men som Det Konservative Folkeparti foreslog, så kunne lokalrådene jo også tages i ed, og de kunne sikkert sagtens hjælpe kommunen lidt med dette.

Det ærgrer mig, at Venstre og Socialdemokratiet ikke er mere bevidst om områdets historie og ikke værdsætter Genforeningen højere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce