Annonce
Esbjerg

Byrådets storstilede vision fik lægeråd med på vejen

Med klistermærker, der reklamerer for den nye Vision 2025, stillede Esbjerg Byråd op til gruppefoto efter mandagens byrådsmøde. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.
Et enigt byråd har godkendt kommunens nye Vision frem mod 2025. Dermed er de overordnede rammer sat for udviklingen inden for velfærd og vækst, og den gælder for såvel Esbjerg Kommune som for Business Esbjerg. Byrådsmedlem advarede mod, at de fine tanker får lov at samle støv.

Esbjerg Kommune: Har man visioner, bør man gå til lægen, lød et af den tyske eks-kansler Helmut Schmidts berømte citater.

Sådan ser Esbjerg Byråd nu ikke på sagen, for på det sidste byrådsmøde inden sommerferien vedtog et enigt byråd Vision 2025, der definerer fem overordnede indsatsområder for velfærd - nemlig velfærds-ydelser og infrastruktur, livskvalitet og sundhed, et mangfoldigt kulturliv, en international og rummelig kommune og en grøn foregangs-kommune.

På vækstsiden er der tale om syv overordnede indsatsområder - nemlig at udbygge Esbjergs rolle som uddannelsesby, at gøre kommunen til Europas digitale knudepunkt, at tiltrække flere borgere til kommunen, at skaffe kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, at skabe optimale rammer for iværksættere, at styrke kommunens rolle som turismedestination og ikke mindst styrke profilen som energimetropol med et større fokus på bæredygtighed.

- I dag har vi et konkret bud på vores fælles mål. Vision 2025 bygger på tanken om, at sammen er vi stærkere, og derfor skelner vi ikke længere mellem erhvervslivets vækstmål og kommunens mere borgernære ambitioner. Det hele forenes i den vision, som Esbjerg Kommune og Business Esbjerg i fællesskab står bag. Og det giver så god mening at tænke i helheder. Velfærd og vækst er jo to sider af samme sag. Vi kan ikke have et stærkt erhvervsliv, hvis ingen har lyst til at bo her. Og uden engagerede og kompetente mennesker kan de erhvervsdrivende ikke rekruttere den arbejdskraft, de er afhængige af, lød det blandt andet fra borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

Annonce

Visions-arbejde

  • Visionen er blevet til på baggrund af byrådets to workshops og to erhvervskonferencer med flere hundrede repræsentanter fra erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og andre samarbejdspartnere.
  • Vision 2025 – Velfærd var i offentlig høring i seks uger. Der blev givet input fra blandt andre fra ni patientforeninger, fire områdebestyrelser, fem lokalråd, Ældrerådet, Dansk Handicapråd, Forum for integration og beskæftigelse, Frivillighuset Vindrosen og en skolebestyrelse. Desuden havde 21 borgere læst udkastet og indsendt deres kommentarer.
  • Visionen blev efterfølgende tilrettet i henhold til høringssvarene.

Anekdoter

På rad og række roste og kommenterede andre byrådspolitikere visionen, herunder gruppeformand for S, Søren Heide Lambertsen, Borgerlistens Henrik Vallø, Jørn Boesen Andersen (SF), Anne Marie Geisler Andersen (R) og Sarah Nørris (EL).

Venstres egen gavstrik, Preben Rudiengaard (V), roste også visionerne, men kunne ikke dy sig for at komme med en advarende anekdote fra sin tid som administrerende embedslæge i Ribe Amt:

- Pas på med, at visionen bliver en hyldevare, der står deroppe på reolen. Jeg har arbejdet i den offentlige sektor i godt og vel 50 år, og Hans Kristian (byrådsmedlem Hans K. Sønderby, red.) og jeg har siddet nede i amtsrådet, han var politiker og jeg rådgav, og vi lavede den ene vision efter den anden, og så en dag jeg skulle flytte noget, så faldt der en vision ned med støv på, for den havde vi glemt, vi havde lavet. Og der har også været meget ressourcespild i mange visioner rundt om i det her land, også herovre omkring. Så skal vi ikke give hinanden et håndslag på, at de visioner, vi laver nu, dem hiver vi op og så pisker vi, når vi sidder i udvalgene, vores forvaltninger med dem og siger: "Sådan. Det er den vej, vi kører. Det er det, vi skal. For vi vil nemlig gerne have visioner og vækst i Esbjerg, det er det eneste, vi kan leve af, sagde Rudiengaard.

Elektronisk udgave

Borgmesteren var enig i, at det vigtigste er, hvad der sker efter vedtagelsen af visionen, og han kunne berolige sin gruppefælle med, at denne ikke kommer til at samle støv:

- For at sikre os mod det, har vi nemlig lavet den i en elektronisk udgave, så der er sket lidt siden amtets tid, smilede Frost Rasmussen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Sydjylland

Efter økonomisk rygstød: Nu håber Esbjerg-center at tiltrække unge forskere

Annonce