Annonce
Esbjerg

Byrådets storstilede vision fik lægeråd med på vejen

Med klistermærker, der reklamerer for den nye Vision 2025, stillede Esbjerg Byråd op til gruppefoto efter mandagens byrådsmøde. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.
Et enigt byråd har godkendt kommunens nye Vision frem mod 2025. Dermed er de overordnede rammer sat for udviklingen inden for velfærd og vækst, og den gælder for såvel Esbjerg Kommune som for Business Esbjerg. Byrådsmedlem advarede mod, at de fine tanker får lov at samle støv.

Esbjerg Kommune: Har man visioner, bør man gå til lægen, lød et af den tyske eks-kansler Helmut Schmidts berømte citater.

Sådan ser Esbjerg Byråd nu ikke på sagen, for på det sidste byrådsmøde inden sommerferien vedtog et enigt byråd Vision 2025, der definerer fem overordnede indsatsområder for velfærd - nemlig velfærds-ydelser og infrastruktur, livskvalitet og sundhed, et mangfoldigt kulturliv, en international og rummelig kommune og en grøn foregangs-kommune.

På vækstsiden er der tale om syv overordnede indsatsområder - nemlig at udbygge Esbjergs rolle som uddannelsesby, at gøre kommunen til Europas digitale knudepunkt, at tiltrække flere borgere til kommunen, at skaffe kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, at skabe optimale rammer for iværksættere, at styrke kommunens rolle som turismedestination og ikke mindst styrke profilen som energimetropol med et større fokus på bæredygtighed.

- I dag har vi et konkret bud på vores fælles mål. Vision 2025 bygger på tanken om, at sammen er vi stærkere, og derfor skelner vi ikke længere mellem erhvervslivets vækstmål og kommunens mere borgernære ambitioner. Det hele forenes i den vision, som Esbjerg Kommune og Business Esbjerg i fællesskab står bag. Og det giver så god mening at tænke i helheder. Velfærd og vækst er jo to sider af samme sag. Vi kan ikke have et stærkt erhvervsliv, hvis ingen har lyst til at bo her. Og uden engagerede og kompetente mennesker kan de erhvervsdrivende ikke rekruttere den arbejdskraft, de er afhængige af, lød det blandt andet fra borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

Annonce

Visions-arbejde

  • Visionen er blevet til på baggrund af byrådets to workshops og to erhvervskonferencer med flere hundrede repræsentanter fra erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og andre samarbejdspartnere.
  • Vision 2025 – Velfærd var i offentlig høring i seks uger. Der blev givet input fra blandt andre fra ni patientforeninger, fire områdebestyrelser, fem lokalråd, Ældrerådet, Dansk Handicapråd, Forum for integration og beskæftigelse, Frivillighuset Vindrosen og en skolebestyrelse. Desuden havde 21 borgere læst udkastet og indsendt deres kommentarer.
  • Visionen blev efterfølgende tilrettet i henhold til høringssvarene.

Anekdoter

På rad og række roste og kommenterede andre byrådspolitikere visionen, herunder gruppeformand for S, Søren Heide Lambertsen, Borgerlistens Henrik Vallø, Jørn Boesen Andersen (SF), Anne Marie Geisler Andersen (R) og Sarah Nørris (EL).

Venstres egen gavstrik, Preben Rudiengaard (V), roste også visionerne, men kunne ikke dy sig for at komme med en advarende anekdote fra sin tid som administrerende embedslæge i Ribe Amt:

- Pas på med, at visionen bliver en hyldevare, der står deroppe på reolen. Jeg har arbejdet i den offentlige sektor i godt og vel 50 år, og Hans Kristian (byrådsmedlem Hans K. Sønderby, red.) og jeg har siddet nede i amtsrådet, han var politiker og jeg rådgav, og vi lavede den ene vision efter den anden, og så en dag jeg skulle flytte noget, så faldt der en vision ned med støv på, for den havde vi glemt, vi havde lavet. Og der har også været meget ressourcespild i mange visioner rundt om i det her land, også herovre omkring. Så skal vi ikke give hinanden et håndslag på, at de visioner, vi laver nu, dem hiver vi op og så pisker vi, når vi sidder i udvalgene, vores forvaltninger med dem og siger: "Sådan. Det er den vej, vi kører. Det er det, vi skal. For vi vil nemlig gerne have visioner og vækst i Esbjerg, det er det eneste, vi kan leve af, sagde Rudiengaard.

Elektronisk udgave

Borgmesteren var enig i, at det vigtigste er, hvad der sker efter vedtagelsen af visionen, og han kunne berolige sin gruppefælle med, at denne ikke kommer til at samle støv:

- For at sikre os mod det, har vi nemlig lavet den i en elektronisk udgave, så der er sket lidt siden amtets tid, smilede Frost Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce