Annonce
Esbjerg

Borgmester og byrødder optrådte for frivillige i Ældre Sagen

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) havde ikke musikinstrument med - han spiller i lighed med Alex Sørensen (V) keyboard - så han nøjedes med at synge. Dertil spillede Jakob Lose (V) på lead guitar og Jørn Boesen Andersen (SF) almindelig guitar. Foto: Martin Ravn
Esbjerg Byråds hus-orkester var i Bramming lørdag eftermiddag, hvor formanden for Ældre Sagen havde sikret sig assistance til at hygge om foreningens uundværlige frivillige.

Bramming: Ældre Sagen i Bramming og omegn holder hvert år i januar et arrangement for at hylde foreningens aktive og engagerede frivillige, der er med til at sikre, at Ældre Sagen kan tilbyde områdets grå guld så mange aktiviteter, arrangementer og så megen hjælp i det daglige.

I år havde formand Karen Wagner Christensen sikret sig ganske særlig underholdning ud over den gode mad, der altid bliver serveret, nemlig fra ingen ringere end Esbjerg Byråds lille orkester bestående af borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), Jakob Lose (V), Alex Sørensen (V) og SFs Jørn Boesen Andersen.

De fire meldte sig med det samme klar, da Karen Wagner Christensen rettede henvendelse til Jørn Boensen Andersen og spurgte, om byrådets hus-orkester kunne overtales til at optræde i en times tid for den gode sag.

- Vi har 56 frivillige, og de 35 er her i dag. Vi kunne slet ikke fungere uden dem - de frivillige er besøgsvenner, kørestol-skubbere, demens-venner, de står for telefonkæden, hjælper ældre ud på indkøbsture og levere it-hjælp. De gør et fantastisk stykke arbejde, og jeg ville ønske, at vi havde flere af dem, sagde Karen Wagner Christensen, der glædede sig til at høre politiker-bandet.

Annonce

Kontakt formanden

  • Hvis man gerne vil være frivillig hos Ældre Sagen for Bramming og omegn, kan man henvende sig til formand Karen Wagner Christensen på telefonnummer 50 577 355.

Starten

Det er ikke første gang, byrådsbandet optræder i Bramming - faktisk stillede de fire musiske politikere også op i september sidste år, da den nyrenoverede skøjtesø blev indviet med et brag af en fest, og det var da også fra dette arrangement, inspirationen til Karen Wagner Christensens forespørgsel kom. Men oprindelig begyndte samspillet mellem de fire politikere ved nu tidligere borgmester Johnny Søtrups (V) interne afskedsreception i rådhushallen i december 2017.

- Vi syntes, vi ville sende ham afsted med et musikalsk indslag, og siden har vi optrådt ved byfesten i Roager, hvor Alex jo bor. Det giver os alle fire en god, fælles oplevelse, og der er ikke noget politisk i det - ud over, at vi jo kender hinanden fra byrådsarbejdet. Det er bare et dejligt frirum, hvor vi deler passionen for musik, siger Jørn Boesen Andersen og tilføjer, at de fire har indgået en aftale om, at byrådsbandet ikke optræder med mindre, alle fire politikere kan være med:

- Så det kan godt give lidt kalender-udfordringer - blandt andet måtte vi sige nej tak til en forespørgsel i forbindelse med landsbyfesten i Hunderup (hvor Jørn Boesen Andersen selv bor, red.), men nu kunne vi altså allesammen denne lørdag, så det har vi glædet os til, siger Jørn Boesen Andersen.

Humør-flasker

Alle fire politikere var i højt humør, da de gik på i et af Sognegårdens lokaler - der var ingen scene, men de klarede sig også fint stående på gulvet - og det kunne teoretisk set hænge sammen med de fire gange Underberg-miniflasker, som Alex Sørensen havde medbragt for at dulme bandets nerver.

- Vi kaster os ud i det - så håber vi, I bliver her, lød det fra borgmesteren, der omgående fik det svar tilbage fra de frivillige, at eftersom der var lagkage og kaffe bagefter, så skulle de ingen steder.

Derefter gik det derudaf med 16 numre - En enkelt sang om frihed, Joanna, Visen om de 18 svaner, Se hvilken morgenstund, Hello Mary Lou, Så længe jeg lever, Velkommen i den grønne lund, Blowin' in the vind, Haveje og flere andre ørehængere.

Borgmesteren og de tre byrådsmedlemmers optræden var god nok til, at der var interesse for at filme. Foto: Martin Ravn
Jørn Boesen Andersen (t.v.) og borgmester Jesper Frost Rasmussen, der har en fortid som suppe-steg-og-is musiker. Foto: Martin Ravn
Her ses hele byrådsbandet fra venstre Jørn Boesen Andersen, Jesper Frost Rasmussen, Alex Sørensen og Jakob Lose. Foto: Heidi Bjerre-Christensen.
Det er vigtigt at passe på hørelsen, og da lokalet ikke var et af de største i denne verden, havde flere bevæbnet sig med ørepropper for at dæmpe lyden. Foto: Martin Ravn
Det er vigtigt at passe på hørelsen, og da lokalet ikke var et af de største i denne verden, havde flere bevæbnet sig med ørepropper for at dæmpe lyden. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Ny hobbybutik åbner i Kolding

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Sønderborg

Evakuerede beboere kunne vende tilbage efter natlig indsats: Svajende skorsten på 40 meter er revet ned

Annonce