Annonce
Esbjerg

Byrådsflertal amputerer mangeårige udstykningsdrømme

Område A i Hjerting. Den nederste trekant kom ikke med, da et flertal i Esbjerg Byråd mandag aften vedtog en ny kommuneplanstrategi. Kort: Esbjerg Kommune.
Fem byrådspartier bag flertal for fremtidsplan om udstykninger i det nordlige Hjerting og Sædding. Der blev dog lyttet til massive protester fra Hjerting-borgere, så en del af området blev fredet.

Esbjerg Kommune: Det blev som ventet en tæt, politisk afgørelse, da Esbjerg Byråd mandag aften bandt en foreløbig sløjfe på den mangeårige, politiske drøm om at skaffe flere attraktive udstykninger til boligformål i et forsøg på at lokke flere skatteborgere til den befolkningsmæssigt skrantende kommune.

Ikke alt gik dog helt, som det på forhånd tegnede sig i sagen om de såkaldte udviklingsområder med nærhed til skov og strand i henholdsvis Hjerting nord og i Sædding, for et grønt, trekantet område syd for Sjelborgvej afgrænset af Sjelborgvej til Sanatorievej og Hjerting Strandpark blev helt pillet ud af den nu vedtagne kommuneplanstrategi efter et ændringsforslag fremsat af borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Sagen, der strækker sig adskillige år bagud i tid, handler kort fortalt - og for nemheds skyld - om område A og område B.

Område A er i Esbjerg Kommunes øjne en naturlig afgrænsning af Hjerting, hvor der samtidig er taget hensyn til kulturmiljøet i Sjelborg og overgangen til naturarealerne i og omkring Marbæk. Område A har i debatten været opdelt i to dele – et areal nord for Sjelborgvej til Køllehøjvej og mellem Kløvholmparken og Sjelborg Kirkevej, og et område syd for Sjelborgvej afgrænset af Sjelborgvej til Sanatorievej og Hjerting Strandpark. Det sidste delområde er med byrådets flertalsbeslutning mandag aften fjernet.

Annonce

Sagen kort

  • Staten har med en ændring af planloven i 2017 givet ekstraordinær mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen med mulighed for planlægning for udvikling af byer, landsbyer samt tilladelse til anlæg. I den forbindelse havde Esbjerg Kommune udpeget to områder, hvor man gerne ser udstykning til boliger - område A og område B. Processen er den, at man først skal søge om at få områder medtaget i et såkaldt landsplandirektiv for udviklingsområder.
  • Hvis de to områder kommer med i statens landsplandirektiv, kan kommunen igangsætte den formelle planlægning. Det sker ved først en idéhøring om kommuneplanændringen til boligformål. Dernæst udarbejdelse af en kommuneplanændring og en konkret lokalplan, der skal sendes i offentlig høring i mindst otte uger.
  • Flere end 300 borgere har i høringsperioden indleveret underskrifter mod område A. Nogle ønskede hele området udtaget af kommunens plan, andre ville frede den sydlige del fra Sjelborgvej ned til Sanatorievej. Sidstnævntes stemmer blev hørt.

Nyt ændringsforslag

Område B ligger i hjørnet af Sædding Strandvej og Ådraget. Her er der allerede fire fritidshuse, som på sigt vil overgå til status af helårsbeboelse, og ifølge beslutningen bør der altså gøres plads til yderligere tre. Det område har Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten hele tiden været modstandere af at medtage, idet partierne mener, at det konflikter med den grønne ring og bryder den grønne kile ved Guldager Møllebæk og ødelægger springkorridoren for dyr og planter.

Socialdemokratiets Karen Sandrini fremsatte på sit eget, SFs og Enhedslistens vegne også et ændringsforslag, der gik ud på at lade område B i Sædding være i fred, friholde trekanten syd for Sjelborgvej samt fredsskoven og skoven nord for Sjelborgvej, men det faldt, da borgmesterens forslag kom til afstemning først og fik opbakning fra Dansk Folkeparti, De Konservative, Borgerlisten og De Radikale.

Det betyder, at den nordlige del af område A i Hjerting nord og hele område B i Sædding er kommet med i den såkaldte kommuneplanstrategi, der skal danne grundlag for, at kommunen kan ansøge staten om at få medtaget områderne i et såkaldt landsplandirektiv. Hvis staten smækker et godkendelses-stempel på, har Esbjerg Kommune udvidede rettigheder til at planlægge i kystnærhedszonen.

Fromt ønske

Den tidligere formand for Plan & Miljøudvalget, John Snedker, der alle dage har været en arg modstander af at røre ved område B, udtrykte det - set fra rød bloks side - fromme håb, at staten til sin tid vil afvise at medtage område B i landsplandirektivet og således forhindre, at de borgerlige "forgriber sig" på grønne kiler.

- Det sætter jeg min lid til. Det håber jeg, og det tror jeg på, lød det blandt andet fra Snedker.

Område B i Sædding, Der var to indsigelser mod område B, da det sammen med område A var i høring. Kort: Esbjerg Kommune.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce