Annonce
Esbjerg

Boligdrømme kan ramme lodsejere: Politikere planlægger byggegrunde på embedsmands jord

Område A i Hjerting. Den nederste trekant kom ikke med, da et flertal i Esbjerg Byråd mandag aften vedtog en ny kommuneplanstrategi. Kort: Esbjerg Kommune.
Omkring 10 lodsejere i det nordlige Hjerting kan komme til at afstå jord til Esbjerg Kommunes ønsker til byudvikling. En af dem er kommunens egen planchef og hans hustru.

Esbjerg: Med et byrådsflertals beslutning mandag aften er første skridt på vejen mod udstykninger af et større område i den nordlige del af Hjerting taget, og en af de største lodsejere i området er planchef Peter Bagge, Esbjerg Kommune.

Han ejer sammen med hustruen Marianne et areal på godt 6,6 hektar - 66.000 kvadratmeter - hvoraf de 32.000 kvadratmeter er registreret som fredsskov. Dermed kan han og hustruen med tiden komme til at afstå deres jord grundet politikernes ønske om at kunne levere attraktive byggegrunde. Det samme gør sig gældende for knap 10 andre lodsejere i området.

Beslutningen fra byrådssalen mandag aften betyder, at den nordlige del af det såkaldte område A i Hjerting nord og hele område B i Sædding er kommet med i en såkaldt kommuneplanstrategi, der skal danne grundlag for, at kommunen kan ansøge staten om at få medtaget områderne i et såkaldt landsplandirektiv. Hvis staten smækker et godkendelsesstempel på, har Esbjerg Kommune udvidede rettigheder til at planlægge i kystnærhedszonen.

Casper Børge Nielsen og hustruen Janet Kazala Nielsen ejer tilsammen den største jordlod i området. De købte ejendommen tilbage i 2016, og Casper Børge Nielsen har tidligt fortalt om sine planer om at etablere en landingsbane på matriklen i Sjelborg. I en kommentar til byrådsflertallets beslutning, siger han:

- Min holdning er den samme som den hele tiden har været. Vi vil ikke afvise noget på forhånd og som situationen er nu, forholder vi os afventende, siger Casper Børge Nielsen, mens Peter Bagge ikke ønsker at kommentere sagen.

Annonce

Områderne

  • Område A er i Esbjerg Kommunes øjne en naturlig afgrænsning af Hjerting, hvor der samtidig er taget hensyn til kulturmiljøet i Sjelborg og overgangen til naturarealerne i og omkring Marbæk. Område A har i debatten været opdelt i to dele – et areal nord for Sjelborgvej til Køllehøjvej og mellem Kløvholmparken og Sjelborg Kirkevej, og et område syd for Sjelborgvej afgrænset af Sjelborgvej til Sanatorievej og Hjerting Strandpark. Det sidste delområde er med byrådets flertalsbeslutning mandag aften fjernet.
  • Område B ligger i hjørnet af Sædding Strandvej og Ådraget. Her er der allerede fire fritidshuse, som på sigt vil overgå til status af helårsbeboelse, og ifølge beslutningen bør der altså gøres plads til yderligere tre.

Ekspropriation?

Der kan dog gå en rum tid, inden der er afklaring. Som nævnt skal staten først godkende, at området kommer med i landsplandirektivet, og dernæst kan det lokale planarbejde med kommuneplan og lokalplan for området gå i gang.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) har tidligere afvist, at Esbjerg Kommune vil ekspropriere én bolig for at bygge en anden, og han påpeger desuden, at lodsejerne selv har mulighed for at udstykke deres jord, hvis de ønsker det. Dertil kommer, siger borgmesteren, at der kun i yderst sjældne tilfælde skrides til ekspropriation af privatejet jord. Langt oftere indgås frivillige aftaler:

- Det sker jo yderst sjældent, at vi eksproprierer, men det sker engang imellem. Sådan er det, når man laver byudvikling. Men i langt de fleste tilfælde indgår vi her i Esbjerg Kommune frivillige aftaler til gavn for begge parter, og området i Hjerting er oplagt som fremtidigt bosætningsområde, hvis staten siger god for det, siger borgmesteren.

Langt ude

På byrådsmødet understregede Henrik Vallø (Borgerlisten), at partiet med ja til at indlemme området i kommuneplanstrategien kun har sagt ja til, at der engang og eventuelt kan bygges i området.

- Dette "engang" ligger forhåbentlig langt ude i fremtiden, fordi - som jeg ser det - er der mange andre attraktive muligheder for boligbebyggelser i Hjerting-området, der naturligt bør komme i spil langt før dette område. Det kunne for eksempel være området nord for Sjelborgvej mellem Hjerting Landevej og Guldagervej, men der er sikkert også andre muligheder, der bør komme før dette område, lød det.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce