Annonce
Sønderborg

Byrådsmøde vil være præget af Tommy Prokopeks død

Den 35-årige politiker og fodbold-ildsjæl blev fredag begravet fra Egen kirke. Foto: Jacob Schultz

Forrige søndag døde den unge politiker Tommy Prokopek. Derfor vil der på byrådsmødet onsdag være et minuts stilhed til ære for den 35-årige kollega. Hanne Petersen overtager hans plads - men ikke på første møde.

Annonce

Sønderborg: Selv om vejret på det seneste har vist sig fra sin smukkeste side med høj sol, har der ligget en tung sort sky over Als og Sundeved. For det har i den grad mærket folk i Sønderborg-området, at den kun 35-årige politiker og sportschef i Egen UI, men først af alt far, ægtemand, søn og bror, Tommy Menzer Prokopek, døde søndag 26. marts. Han døde af pludselig opstået sygdom, hvor familien endnu ikke har fået den præcise dødsårsag fra obduktionen.

På det første byrådsmøde denne onsdag eftermiddag vil hans 30 kolleger ære Tommy Prokopek med et minuts stilhed.

- Jeg vil sige et par ord, og så bliver der en pause på fem minutter derefter, før det egentlige byrådsmøde begynder, siger borgmester Erik Lauritzen (S), der var partikammerat til afdøde. Der vil ligge en buket på Tommy Prokopeks plads omkring det ovale bord i byrådssalen.

Nej, hans stol vil stå tom i morgen. Så må folk rykke lidt sammen lige den dag.

Erik Lauritzen (S), borgmester
Annonce

Rykker sammen

Det er Hanne Petersen, der overtager tommy Prokopeks plads i Sønderborg Byråd. De 12 socialdemokratiske medlemmer af byrådet skal rokere, så Hanne Petersen kommer i fremtiden ikke til at sidde på Tommy Prokopeks plads. Der vil slet ikke kommet til at sidde nogen i det første møde.

- Nej, hans stol vil stå tom i morgen (onsdag, red.). Så må folk rykke lidt sammen lige den dag, siger Erik Lauritzen.

Tommy Prokopek blev begravet fredag fra Egen Kirke i Guderup, hvor han også er konfirmeret, gift - og hvor hans to døtre Anna og Alberte er døbt. Cirka 800 deltog i begravelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Irene tog springet før denne uges massefyringer på Danfoss: - Jeg ville ikke være en af de sidste tilbage

Sydjylland For abonnenter

Kristian og Tina investerede millioner i topmoderne minkfarm: Nu drømmer børnene om at forvandle den til kæmpe legeland

Varde

Anne-Mette, mand og søn har lige meldt sig ind i parti for at støtte det lokale bud på en borgmester

Annonce