Annonce
Aabenraa

Byrådsmedlem: - Ærgerligt, at formand ikke kommer

Byrådets konservative gruppeformand, Rasmus Elkjær Larsen (tv), sidder også i Fjordskolens bestyrelse, og han er enig i, at der skal holdes indvielse i skoletiden med de særlige hensyn, der skal tages til eleverne. Foto: Timo Battefeld
Rasmus Elkjær Larsen (K) er byrådets repræsentant i Fjordskolens bestyrelse. Han er enig i, at der skal holdes indvielse - med de særlige hensyn, der skal tages på en specialskole.

Kruså: Byrådets repræsentant i Fjordskolens bestyrelse, den konservative Rasmus Elkjær Larsen, kender forældrenes bekymring over, hvorvidt deres børn kan rumme den planlagte indvielse af den nye skole i Kruså.

Derfor har han da også over for børne- og uddannelsesudvalgsformand Kirsten Nørgård Christensen (V) gjort opmærksom på, at det er vigtigt, at der bliver skruet ned for den tid, indvielsen tager.

- Men jeg mener til gengæld ikke, man skal aflyse en indvielse på en af kommunens skoler. Min forventning er, at Thomas og Kirsten finder den rigtige balance, og jeg mener også, at elever og medarbejdere skal være med i det omfang, det giver mening, siger Rasmus Elkjær Larsen, der ikke kan lade være med at ærgre sig over, at Mette Larsen har besluttet sig for ikke at dukke op.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at formanden for skolebestyrelsen ikke ser sig i stand til at deltage. Indvielsen er en skæringsdag, hvor vi offentligt fejrer skolens nye lokaler. Det er mit indtryk, at både personale og elever er kommet rigtig godt fra start. Og det skal da fejres, uanset om vi også kan se tilbage på en overordentlig konfliktfyldt proces. Vi er ikke kun bestyrelse for fortiden, men også for fremtiden, lyder det fra det konservative skolebestyrelsesmedlem.

Annonce

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Blotter tilbyder sex i Brørup

Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce