Annonce
Aabenraa

Byrådsmedlem prioriterer familien

Venstre med borgmester Thomas Andresen i spidsen er klar til kommunalvalget. Arkivfoto: Claus Thorsted

Venstres byrådsmedlem i Aabenraa Kommune, Rasmus Lyngbak Bøgen, genopstiller ikke ved det kommende kommunalvalg.

Annonce

Aabenraa: Om knap otte måneder er der kommunalvalg i Danmark, og det betyder, at partierne har travlt med at få valgt de rigtige kandidater. På et Venstre-møde i Stubbæk Forsamlingshus onsdag aften fik partiet sat navne på de 22 kandidater, der kommer til at figurere på stemmesedlerne. Fra det nuværende byråd mangler Karina Rogat, der har svært ved at få det til at hænge sammen rent tidsmæssigt, og Rasmus Lyngbak Bøgen, der også har brug for mere tid til familien.

- Jeg har tre små børn, der kræver noget mere tid. Lige nu vejer familien tungere. Det er en prioritering. Der er ikke tid til det hele, siger Rasmus Lyngbak Bøgen, der arbejder i Sydbank.

Rasmus Lyngbak Bøgen har siddet en periode i byrådet, og han udelukker ikke, at der kommer flere.

- Jeg håber at vende tilbage til politik, siger han.

Min forventning er, at vi får et godt valg.

Lorens Peter Jørgensen, formand for Venstres kommuneforening

Kandidaterne

Venstres 22 kandidater:Thomas Andresen, Tinglev, Andreas Bonde, Bolderslev Skov, Kirsten Nørgård Christensen, Bylderup Bov, Charlotte Daabeck, Bovrup, Sarah Gabrielsen, Kruså, Søren Frederiksen, Kliplev, Torben Groos, Tinglev, Carina Underbjerg Hansen, Aabenraa, Eivind Underbjerg Hansen, Rødekro, Heinrich Jochimsen, Felsted, Thomas Juhl, Ravsted, Lars Kristensen, Bov, Tine Riisgaard Lindbæk, Hønkys, Ditte Vennits Nielsen, Bov, Kaj Dam Rasmussen, Løjtland, Peter Grove Stentoft, Aabenraa, Bent Sørensen, Bolderslev, Hans Peder Thomsen, Høje Kolstrup, Martin Ugilt Thomsen, Hovslund, Philip Tietje, Aabenraa, Hans Philip Tietje, Bjerndrup, Jens Wistoft, Kiskelund.

Annonce

Stærkt hold

Selv om to af de nuværende byrådspolitikere ikke genopstiller til kommunalvalget, så har formanden for Venstres kommuneforening i Aabenraa Kommune store forventninger til det nye hold.

- Jeg synes, det er et stærkt hold, vi har fået sat sammen. Det er repræsentativt på alle måder. Både alders-, bopæls- og erhvervsmæssigt, siger Lorens Peter Jørgensen.

Venstres fem kommuneforeninger, der svarer til de fem gamle kommuner, har hver bidraget med fem navne undtagen Lundtoft, som er mindre og derfor må nøjes med tre pladser på listen.

Lorens Peter Jørgensen. ser frem til et godt valg den 21. november i år.

- Min forventning er, at vi får et godt valg, og målet er selvfølgelig også at beholde borgmesterposten. Vi vil i hvert fald gøre, hvad vi kan, siger han.

Kandidaterne i Venstre er opstillet sideordnet. Det gælder dog ikke borgmesterkandidaten Thomas Andresen, der var valgt på forhånd.

På mødet i Stubbæk Forsamlingshus blev der også valgt kandidater til regionsrådsvalget, der finder sted samtidig med kommunalvalget. Venstre i Aabenraa Kommune har plads nummer otte og 30 på Venstrelisten. Nummer otte gik til Hans Philip Tietje, der allerede er regionsrådsmedlem, og nummer 30 til Bjarne Thomsen fra Rebbøl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Anden bølge er i gang: Tyskland kan blive lukket land for danskere lige om lidt

Danmark For abonnenter

Feriehusudlejere i opråb til regeringen: Ny nedlukning vil koste 1,3 millioner tyske overnatninger

Danmark For abonnenter

3000 kør-selv-ferier i fare: Sønderjysk rejsebureau kalder mulig tysk nedlukning en katastrofe

Regionalt

Næsthøjeste antal nye smittede: Varde er eneste kommune i landsdelen med hverken bekymrende ellers kritiske coronatal

Annonce