Annonce
Aabenraa

Byrådsmedlemmer fra Aabenraa støtter Tønder-kandidat

Erwin Andresen, gruppeformand for Slesvigsk Parti i Aabenraa Byråd, understreger, at det er en personlig anbefaling, han kommer med sammen med partifællerne Kurt Andresen og Jørgen Popp Petersen. Det er med andre ord ikke Slesvigsk Parti, der anbefaler at stemme på Philip Tietje (V). Arkivfoto: Claus Thorsted
Erwin Andresen og Kurt Andresen, byrådsmedlemmer i Aabenraa for Slesvigsk Parti, anbefaler i en annonce folk til at stemme på Venstres Philip Tietje, der er opstillet i Tønderkredsen.

AABENRAA/TØNDER: I en annonce i lørdagens udgave af mindretallets avis, Der Nordschleswiger, anbefaler byrådsmedlemmerne Erwin Andresen, Kurt Andresen og Jørgen Popp Petersen fra Slesvigsk Parti vælgerne at stemme på Philip Tietje fra Venstre ved folketingsvalget.

Philip Tietje er opstillet i Tønderkredsen, og derfor er det ikke unaturligt, at Jørgen Popp Petersen, der sidder i byrådet i Tønder, gerne vil støtte ham.

Mere overraskende er det, at også Erwin Andresen og Kurt Andresen anbefaler Philip Tietje. De er byrådsmedlemmer for SP i Aabenraa Kommune, hvor Mogens Dall er Venstres folketingskandidat.

Ifølge Erwin Andresen handler anbefalingen ikke så meget om partiet Venstre, men mere om personen Philip Tietje.

- Baggrunden er vores kendskab til ham som person, og så er han jo et barn af mindretallet, siger Erwin Andresen.

Philip Tietje har gået i tysk børnehave og tysk skole, og han har også en overgang været formand for den tyske sportsklub SV Tingleff.

- For os er det vigtigt med en person, der kan se tingene ud fra mindretallets synsvinkel. Det er der måske også andre, der kan, men vi kender Philip fra byrådet i Aabenraa og ved, at han er en, man kan stole på, siger Erwin Andresen.

Skarp konkurrence

I Sydjyllands Storkreds er Philip Tietje og Mogens Dall oppe mod kendte Venstre-navne som Ellen Trane Nørby, Eva Kjer Hansen, Anni Matthiesen, Hans Christian Schmidt og Ulla Tørnæs.

Til gengæld er der måske nogle ledige stemmer at hente, fordi hverken Peter Christensen eller Carl Holst stiller op denne gang.

Et frit land

Han fremhæver også Philip Tietjes engagement i det grænseoverskridende samarbejde.

Philip Tietje er formand for Region Sønderjylland Slesvigs udviklingsudvalg og sidder også i bestyrelsen for Grænsetrekanten, som er et samarbejde mellem Aabenraa, Sønderborg og Flensborg.

Tietje er glad for støtten fra de tre byrådsmedlemmer fra Slesvigsk Parti.

- Jeg føler mig godt klædt på til at repræsentere mindretallet, siger han.

Mogens Dall, der er opstillet for Venstre i Aabenraa-kredsen, tager mindretallets anbefalinger af Tietje til efterretning.

- Det er jo et frit land, vi lever i. Diktaturet er afskaffet. Men jeg havde naturligvis hellere set, at de havde anbefalet at stemme på mig, siger han.

Annonce
Aabenraa For abonnenter

Beboer midt i kanonslagenes minefelt: - Det føles nogle gange som en krig

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Hotel- og barejer sad midt i middagsselskab, da de nye restriktioner blev præsenteret: Mentalt er det næsten ikke til at holde til

Kolding For abonnenter

29-årig mor dømt for at tæve kæreste med ledning og stikke ham med kniv: Nu er parret kærester igen

Esbjerg

Borgmestre raser efter besøg på Christiansborg: - Folketingspolitikere befinder sig jo på en anden planet

Sport

Kristina Jørgensen sprudlede og blev Danmarks topscorer: Det er bare super fedt, at vi kører dem over - se de herlige billeder

Mange er dybt berørt: Den fynske fodboldlegende Lars Høgh er død 62 år gammel

Erhverv For abonnenter

Prisbelønnet industrivirksomhed er gået konkurs: Nu skal den sælges til højestbydende for at redde arbejdspladser

Aabenraa

Ny borgmester takkede forgængeren med en klump i halsen

Aabenraa

Efter et hårdt første leveår med nedlukninger og restriktioner: Restaurant får stor hæder i førende dansk spiseguide

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Sport

VM-festen i det spanske ruller videre: Ungarn fik én på låget i ny dansk håndboldopvisning

Sport For abonnenter

VM-kommentar: Det er nye tider på landsholdet - og heldigvis for det

Sydjylland

Stort spillested er 'pisse skuffet' over nye nedlukninger: Kan miste en halv million og må sende medarbejdere hjem

Annonce