Annonce
Esbjerg

Byrådspolitiker bekymret for lavfrekvent støj fra nye gigantmøller i Tjæreborg Enge

Flemming Nielsen, Hanne Juhl, Lasse Christensen, Mogens Hansen og Mikael Kirk Simonsen ved indkørslen til Mogens Hansens hjem på Sønderbyvej 48, hvorfra der i dag også er et ganske klart kig til de gamle møller. Den lille borgergruppe frygter de kommende store møller, der vil kunne ses vidt omkring i Tjæreborg. Arkivfoto: Jacob Schultz
Midt i den almindelige lovprisning af grøn energi i Esbjerg Byråd kom Venstres Alex Sørensen med betænkeligheder i sagen om de nye gigantmøller i Tjæreborg Enge. Bekymrede borgere fik ønske om forlængelse af høringsperioden opfyldt med to uger ekstra.

Esbjerg Kommune: Hvis der er noget, der glæder de fleste politikere i Danmarks energimetropol, så er det grøn energi.

Lovprisninger var der da også flest af, da Esbjerg Byråd mandag aften skulle beslutte at sende plangrundlaget for energiselskabet Vattenfalls projekt med udskiftning af vindmøllerne i det historiske vindmølleområde i Tjæreborg Enge i offentlig høring. Planen er, at de nuværende vindmøller skal udskiftes med færre, men større og moderne møller i op til 180 meters højde, og at fem nabobeliggende ejendomme i den forbindelse skal opkøbes og nedrives.

Midt i alle lovordene kom Venstre-byrådsmedlem Alex Sørensen dog med betænkeligheder:

Annonce

- Det er rigtig fint projekt, men mine betænkeligheder går på den lavfrekvente støj, som ikke belyses i høringsmaterialet, og som for mange er et stort problem. I Danmark måledes den lavfrekvente støj ikke, den beregnes, og den kan høres op mod otte kilometer væk. Selv om kun 20  procent af borgerne er modtagelige for lavfrekvent støj, mener jeg alligevel, at det er noget, man skal være opmærksom på, når der er nogle, der kan blive syge. Jeg vil ikke stemme imod at sende plangrundlaget i høring i dag, men jeg er betænkelig ved de eventuelle følgevirkninger, og det kan være, det bør belyses mere. Men jeg opfordrer borgerne til at komme med bemærkninger, lød det fra Alex Sørensen.

SFs Jørn Boesen Andersen glædede sig over den klimavenlige udvikling, som "vi ønsker at fremme med alle midler":

- Allerhelst ser vi dem placeret på havet, dog på land, hvis man kan finde de rette steder, og Tjæreborg er et af de steder. Med færre, men større møller, vil færre fugle dø, og færre møller vil være mere enkle at se på, så vi er med på at  sende  projektet i høring, sagde Boesen Andersen blandt andet.

Tossede med grøn energi

De Radikales Anne Marie Geisler konstaterede, at De radikale som udgangspunkt er glade for alle forslag, der trækker i en grøn retning, mens Enhedslistens Sarah Nørris erklærede, at man i Enhedslisten "er helt tossede med grøn energi".

- Vi så gerne, de ikke var et sted, hvor man risikerer lavfrekvent støj, men det blæser så meget herovre, at det ikke er sikkert, man kan høre det alligevel, sagde Nørris, der dog gerne vil have undersøgt mulighed for, at man kan finde anden anvendelse for de bevaringsværdige huse, der i forbindelse med projektet skal nedrives:

- Jeg ved godt, man ikke må bo der, men jeg kunne godt tænke mig, at man kunne bevare dem til andet formål end bolig, sagde hun.

Venstres Kurt Bjerrum foreslog, at høringsperioden blev forlænget med yderligere to uger, så borgerne i Tjæreborg har bedre mulighed for at nå at tale sammen om høringssvar - set i lyset af, at corona-restriktionerne kan bremse sammenkomster, ligesom den normale otte ugers høringsperiode vil inkludere jul og nytår.

Da ingen talte imod en forlængelse af høringsperioden, blev det vedtaget.

Sagen kort

Vattenfall vil opstille fire møller med en totalhøjde på cirka 180 meter. Samtidig skal mindst syv ud af de eksisterende otte møller i Tjæreborg Enge væk. De nuværende otte møller er opstillet og fordelt på to parallelle rækker og i højder fra 97 til 100 meter, mens de nye møller alle er 180 meter høje.

Kommuneplanændringen fastlægger en møllehøjde på maksimalt 180 meter, mens lokalplanen vil give mulighed for at opføre møller på 149-180 meter fra terræn til vingespids i øverste position.

Derudover indeholder den nye lokalplan mulighed for at etablere en transformerstation på et areal på cirka 6.000 kvadratmeter, en teknik- og servicebygning på op til fem meter i højden og op til 100 kvadratmeter i omfang, samt transformer og tilhørende installationer på op til 7,5 meter i højden, fire master på op til 13,5 meter og transformere ved hver enkelt mølle på op til 30 kvadratmeter og en højde på op til fem meter.

I forbindelse med realiseringen af projektet skal fem boliger opkøbes og nedlægges og de tilhørende bygninger nedrives. Tre af de fem bygninger er registreret som middel bevaringsværdige, alle med en SAVE-værdi 5.
Den 21. september blev de bevaringsværdige bygninger besigtiget, og det blev vurderet, at alle bygninger kan nedrives.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Esbjerg For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Ribe-Bramming

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Tønder For abonnenter

Trine Jepsen siger farvel til Schackenborg: - Jeg skal være kvinde i eget hus

Aabenraa For abonnenter

Sønderjysk cykelkaptajn ramt af to blodpropper: Vi tager én dag ad gangen

Varde

Nu er firmaet bag Danmarks bedste burger flyttet ud af kommunen: Slut med naboklager over lugten af stegte løg

Kolding

Maya på 13 år har samlet ind til Knæk Cancer i fem år: Stopper ikke før der er fundet en kur

Sønderborg

Vores tidligere vaner er vendt tilbage, men håndspritten står stadig: Derfor er pandemiens restriktioner hurtigt blevet fortid

Sydjylland For abonnenter

Stævning afslører: Enerådig bankdirektør bevilligede ulovlige lån til egne sønner og bestyrelsesmedlem

Sydjylland

Smitteproblemer bliver mindre i fem kommuner, men trænger sig på i en anden: Syd- og sønderjysk kommune har nu tre-cifret smittetryk

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Se videoen med kite-surfing på oversvømmelserne: Flere har taget en hurtig tur på regnmasserne

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Erhverv

83 års industrihistorie på danske hænder er slut: Kolding-producent af malkeudstyr er blevet opkøbt og 135 ansatte får ny ledelse

Esbjerg For abonnenter

Passer kvæg fra hesteryg i fantastisk natur: Marie nyder landbrugslivet i Canadas bjerge

Tønder

Vilde fugle i Vadehavet er blevet smittet med fugleinfluenza

Annonce