Annonce
Indland

Byret har afsat 11 dage til sag om iranske attentatplaner

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Retsmøder om forberedelse af et drab i Ringsted har været lukkede. Iran skal ikke have oplysninger om sagen.

I juni næste år kommer Retten i Roskilde formentlig til at afgøre, om en 40-årig mand deltog, da en iransk efterretningstjeneste angiveligt forberedte at slå en eksiliraner ihjel i Ringsted.

Selv om anklagemyndigheden endnu ikke har rejst tiltalen, har retten på forhånd reserveret dage i kalenderen. Der er planlagt 11 retsmøder. Første dag bliver 1. maj, og den sidste er 26. juni, oplyser retten.

Det er senioranklager Søren Harbo i Københavns Politi, der håndterer sagen. Han vil ikke gå i detaljer med, hvorfor han har bedt om så mange retsmøder. Men blandt andet tolkningen vil tage tid, bemærker han.

Afgørelsen om at rejse tiltale mod den 40-årige norsk-iranske mand skal træffes af justitsminister Nick Hækkerup (S). Efterhånden har den 40-årige siddet varetægtsfængslet i et år, siden han blev pågrebet ved Göteborg.

Samtlige retsmøder har hidtil været holdt bag lukkede døre.

- Mistankegrundlaget skal ikke komme til den iranske stats kundskab, sagde Søren Harbo forleden i retten om en af årsagerne til lukketheden.

Sigtelserne drejer sig om medvirken til forsøg på manddrab. Og om hjælp til en fremmed efterretningstjeneste på dansk grund.

Den 40-årige, der er far til tre døtre, nægter sig skyldig. På et tidspunkt under fængslingen gik han i sultestrejke. Han følte sig magtesløs og frustreret, oplyste forsvareren.

Tidligere har han arbejdet i en iransk virksomhed, som blandt andet producerer våben. I Norge har han haft ansættelse i flere store it-virksomheder, har Jyllands-Posten tidligere berettet.

PET har ikke ønsket at oplyse, præcis hvilken efterretningstjeneste som manden mistænkes at have virket for.

Sagen indeholder blandt andet beskyldningen om, at han skal have taget fotos i Ringsted. Her boede en leder af ASMLA, som af Iran betragtes som en terrororganisation.

28. september holdt PET nøje øje med bopælen. En Volvo kørte meget langsomt forbi. Da betjente derefter ville stoppe den, gassede den op og forsvandt. Dette fik PET til at frygte, at et attentat var nært forestående, og det udløste en af de mest omfattende politiaktioner i flere år.

Politiet stoppede trafikanter ved broer, færger og andre steder. Ved Storebæltsbroen opstod en bilkø, der var cirka 30 kilometer lang.

På grund af sagen har Danmarks ambassadør i Teheran sammen med flere andre europæiske lande protesteret mod flere drab og forsøg, som Iran skal have stået bag i Belgien, Frankrig, Holland og Tyskland.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Kolding For abonnenter

- At lukke en havn... det er sgu da ikke noget, man bare lige gør

Annonce