Annonce
Indland

Byret har afsat 11 dage til sag om iranske attentatplaner

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Retsmøder om forberedelse af et drab i Ringsted har været lukkede. Iran skal ikke have oplysninger om sagen.

I juni næste år kommer Retten i Roskilde formentlig til at afgøre, om en 40-årig mand deltog, da en iransk efterretningstjeneste angiveligt forberedte at slå en eksiliraner ihjel i Ringsted.

Selv om anklagemyndigheden endnu ikke har rejst tiltalen, har retten på forhånd reserveret dage i kalenderen. Der er planlagt 11 retsmøder. Første dag bliver 1. maj, og den sidste er 26. juni, oplyser retten.

Det er senioranklager Søren Harbo i Københavns Politi, der håndterer sagen. Han vil ikke gå i detaljer med, hvorfor han har bedt om så mange retsmøder. Men blandt andet tolkningen vil tage tid, bemærker han.

Afgørelsen om at rejse tiltale mod den 40-årige norsk-iranske mand skal træffes af justitsminister Nick Hækkerup (S). Efterhånden har den 40-årige siddet varetægtsfængslet i et år, siden han blev pågrebet ved Göteborg.

Samtlige retsmøder har hidtil været holdt bag lukkede døre.

- Mistankegrundlaget skal ikke komme til den iranske stats kundskab, sagde Søren Harbo forleden i retten om en af årsagerne til lukketheden.

Sigtelserne drejer sig om medvirken til forsøg på manddrab. Og om hjælp til en fremmed efterretningstjeneste på dansk grund.

Den 40-årige, der er far til tre døtre, nægter sig skyldig. På et tidspunkt under fængslingen gik han i sultestrejke. Han følte sig magtesløs og frustreret, oplyste forsvareren.

Tidligere har han arbejdet i en iransk virksomhed, som blandt andet producerer våben. I Norge har han haft ansættelse i flere store it-virksomheder, har Jyllands-Posten tidligere berettet.

PET har ikke ønsket at oplyse, præcis hvilken efterretningstjeneste som manden mistænkes at have virket for.

Sagen indeholder blandt andet beskyldningen om, at han skal have taget fotos i Ringsted. Her boede en leder af ASMLA, som af Iran betragtes som en terrororganisation.

28. september holdt PET nøje øje med bopælen. En Volvo kørte meget langsomt forbi. Da betjente derefter ville stoppe den, gassede den op og forsvandt. Dette fik PET til at frygte, at et attentat var nært forestående, og det udløste en af de mest omfattende politiaktioner i flere år.

Politiet stoppede trafikanter ved broer, færger og andre steder. Ved Storebæltsbroen opstod en bilkø, der var cirka 30 kilometer lang.

På grund af sagen har Danmarks ambassadør i Teheran sammen med flere andre europæiske lande protesteret mod flere drab og forsøg, som Iran skal have stået bag i Belgien, Frankrig, Holland og Tyskland.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce