Annonce
Kultur

Bytte-bytte-tøjmarked: Genbrugselskere byttede brugt til nyt brugt og fornyede garderoben

20-årige Mille Hartvig (th.) og 49-årige Marianne Hartvig var på Tøjbyttemarked for fjerde år i træk. De havde indtaget to prøverum og mellem dem røg alt fra tøj til sko. Det som mor Marianne måske ikke kunne bruge, kunne datteren måske i stedet. Foto: Søren E. Alwan
Fredag og lørdag kunne alle, der ønskede at bytte til andet nyt brugt, få opdateret deres garderobe. For sjette gang løb årets tøjbyttemarked af stablen. Som altid var det en rygende succes.

Fredericia: ”Hver dansker køber i gennemsnit 16 kilo tøj om året”. ”På verdensplan produceres der hver år 150 milliarder stykker tøj”. ”Find et par genbrugsjeans på tøjbyttemarked og spar 10.000 liter vand”.

Fakta om tøjforbrug hang på tørresnore over gården ved Det Bruunske Pakhus og var på bedste vis en fin anledning til at tænke over sine forbrugs- og genbrugsvaner. For sjette år i træk arrangerede Fredericia Kommune tøjbyttemarked. Denne gang tre forskellige steder i byen.

Annonce
Man skal aldrig smide sit tøj ud. Der er altid en anden, som kan bruge det.

Mille Hartvig, 20 år, tøj-genbruger

Ny garderobe

Som altid tegnede det sig til at blive en succes, hvor de frivillige nærmest blev løbet over ende af byttelystne tøjelskere.

To af dem, der lagde vejen forbi tøjbyttemarkedet, var mor og datter – Mille og Marianne Hartvig. Det var fjerde gang, de besøgte markedet, og for dem handlede besøget om dels at få ryddet ud i egen garderobe og dels om at værne om miljøet.

- Man skal aldrig smide sit tøj ud. Der er altid en anden, som kan bruge det, lød det fra 20-årige Mille Hartvig. Og mor Marianne supplerede.

- Med den viden vi har om, hvor mange ressourcer, der bruges på at lave tøj – det er jo skrækkeligt.

Byt til brugt

Tøjbytte-systemet er simpelt. Du kan tage samme mængde tøj, som du har indleveret.

- Vi vil gerne være med til at sætte fokus på, at tøjforbrug ikke er særlig bæredygtigt. Det er en miljøbelastning, man måske ikke har øje for. Formålet med byttemarkedet er, at folk finder ud af, at de kan bruge mindre tøj og genbruge fra hinanden, lød det forud for arrangementet fra Suzanne Beck Vinther og Lisbet Daell Kristensen fra Grønt Sekretariat.

Mille og Marianne Hartvig havde samlet mulighed for at bytte sig til 27 stykker nyt tøj lørdag formiddag. I deres prøverum blev der også lystigt prøvet alt fra kjoler, til skjorter med skulderpuder og bukser.

- Det er en god mulighed for at prøve noget nyt. Man kan finde tøj, man normalt ikke ville finde, og så er det jo godt for miljøet. Vi er meget genbrugsagtige, lød det nærmest i kor.

De forrige år er der kommet omkring 1000 igennem tøjbyttemarkedet i Fredericia.

For sjette gang blev der arrangeret Tøjbyttemarked i Fredericia. Grundtanken er at få flere til at genbruge tøj i stedet for at kassere og købe nyt. I bund og grund handler det om bæredygtighed. Foto: Søren E. Alwan
65-årige Dorit Brodersen ledte efter tøj til sit mindre barnebarn. Sammen med sit store barnebarn, Lærke, tager hun en gang hver måned rundt i byens genbrugsforretninger for at lede efter gemt og aflagt guld. For dem giver det sig selv, at man genbruger i stedet for at kassere. Foto: Søren E. Alwan
Først troede 20-årige Mille Hartvig, at hun kunne passe kjolen. Det blev i stedet mor Marianne, der endte med at klemme sig ned i den. For mor og datter giver det god mening, at man genbruger i stedet for at smide ud. - Vi er genbrugsagtige, lød det fra dem. Foto: Søren E. Alwan
Som en del af trekantområdets festuge, er der lørdag tøjbyttemarked i Det Bruunske Pakhus i Fredericia. Foto: Søren E. Alwan
Udenfor Det Bruunske Pakhus var der også ideer til, hvordan man kunne mindske madspild. Det gav Karin fra Karins Køkken råd til. Foto: Søren E. Alwan
Udenfor Det Bruunske Pakhus var der også ideer til, hvordan man kunne mindske madspild. Det gav Karin fra Karins Køkken råd til. Foto: Søren E. Alwan
Som en del af trekantområdets festuge, er der lørdag tøjbyttemarked i Det Bruunske Pakhus i Fredericia. Foto: Søren E. Alwan
Som en del af trekantområdets festuge, er der lørdag tøjbyttemarked i Det Bruunske Pakhus i Fredericia. Foto: Søren E. Alwan
Udenfor Det Bruunske Pakhus var der også ideer til, hvordan man kunne mindske madspild. Det gav Karin fra Karins Køkken råd til. Foto: Søren E. Alwan
Som en del af trekantområdets festuge, er der lørdag tøjbyttemarked i Det Bruunske Pakhus i Fredericia. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce