Annonce
Haderslev

Byudvikling: Lad os have øje for, hvor behovet er størst

Annonce

Geografi: Når Finn Lykkeskov er ved at få kaffen galt i halsen, da han læste avisen den 15. juli, hvor Børge Koch udtaler, at Haderslev og Starup ikke må glemmes, ja så er det igen tegn på, at der stadig er borgere fra Vojens og Gram, som ikke helt har accepteret, at de ikke er selvstændige kommuner længere  og dermed tror, de ikke får den opmærksomhed og de midler, de er berettiget til.

Hvis man ser på, hvad kommunen har investeret i Gram de seneste år i form af fritidscenter, svømmebad,  motorikcenter o.s.v. og så kan slå op og se, at kommunens drifttilskud til disse steder er over 2,7 millioner kroner pr år - og at man så lige sender et par millioner kroner ekstra til Gram, som de så kan bruge til, hvad de har lyst til, kunne det godt bære lidt præg af, at mange byrådsmedlemmer kommer fra dette område.

I Starup, hvor der bor lige så mange som i Gram - og med et stigende indbyggertal modsat Gram - har man i flere år kæmpet for at få bygget et kultur- og idrætscenter ved siden af en gammel hal fra 1972. Til det har man fra kommunal side haft meget svært ved at finde det tilskud, der er nødvendig, og i Haderslev By er der mangel på ledige tider i byens haller .

Så mener du Finn Lykkeskov, at årsagen til at Vojens og Gram virkelig skal tilgodeses er, at de ved kommunesammenlægningen blev centerbyer?

Javel, skal det vare i al evighed? Skal centerbyer ikke være det sted i kommunen, hvor der bor flest mennesker?

Alle i kommunen skal selvfølgelig have, hvad de er berettiget til. Men lad os nu løbende have øje for, hvor behovet er størst.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Lige før sæsonstart: Ligaspiller i Kolding er testet positiv for corona

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce