Annonce
Sønderborg

Café giver rigtige jobs at stå op til

Heide Johannsen klippede det røde bånd til sin nye arbejdsplads med lidt assistance fra Preben Storm, formand for social- og seniorudvalget. Foto: Timo Battefeld
Efter fire år med en lukket dør kan idrætsudøvere igen købe mad og drikke. Borgere i beskyttet beskæftigelse skal drive café i Humlehøj-Hallen.

Sønderborg: Heide Johannsen var ikke i tvivl, da hun blev spurgt, om hun ville bytte en hverdag på det beskyttede værksted Søndervang ud med et job som cafémedarbejder i Humlehøj-Hallen i Sønderborg:

- Jeg sagde ja med det samme. Jeg ville gerne prøve noget nyt, fortæller hun.

Så nu bager hun pizzasnegle og pølsehorn til Humlehøj-Skolens elever. Hun er også med til at styre regnskabet, når maden sælges fra en bod på skolen. Og snart får hun travlt med også at bage og servere for sultne idrætsudøvere.

Det er fire år siden, man sidst kunne købe mad i Humlehøj-Hallens cafeteria. Forpagteren gav op, da der ikke var økonomi i driften, og det lykkedes ikke Sønderborg Kommune at finde en ny.

Men nu har SAABU, som står for Sønderborg Kommunes beskæftigelsestilbud til handicappede, åbnet café og værksted i cafeteriet. Fredag middag blev det indviet af en indbudt kreds.

Annonce

Café Humlehøj

Café SAABU er en del af en større plan, hvor Sønderborg Kommune ønsker at skabe flere beskæftigelsestilbud til handicappede, der minder om almindeligt arbejde.

Samtidig indrettes et nyt værksted og værested for sværere handicappede på Møllestedgård ved Kær Vestermark. Når det står klart, lukker værkstedet Søndervang.

Dejligt sted at være

Seks ansatte og 16 brugere skal fremover bespise de, der har lyst til 3. halvleg efter gymnastik, svømning, håndbold og andre sportsgrene. Samtidig skal de producere ting til salg fra et nyindrettet glasværksted i den bageste del af cafeteriet.

- Jeg håber, at I får en drøntravlt hverdag. For det gode liv er et aktiv liv, hvor man går på arbejde, sagde Preben Storm, (S) formand for social- og seniorudvalget.

Per Westergaard Sørensen, områdeleder på handicapområdet, har noteret sig, at nogle af de 16 brugere allerede møder kl. 7.30, selv om de først skal komme kl. 8.

- Det her er også meget mere et rigtigt arbejde. Der er nogen, der er afhængig af det, man laver. Det giver lyst til at arbejde, mener han.

Det bekræfter Bente Ewers, som dels har sin gang i køkkenet, dels i glasværkstedet. Lige som Heide Johannsen kommer hun også fra Værkstedet Søndervang, som Sønderborg Kommune ønsker at lukke med den begrundelse, at lokalerne er utidssvarende.

- Her er dejligt. Her får vi ikke hovedpine af at være, forklarer Bente Ewers.

Sunde retter

SAABU vil drive cafeteriet i Humlehøj-Hallen som et sundt spisested. Pomfritter er ikke på menuen, men det er sandwich, salater og sunde drikkevarer.

Fra mandag 23. september holder cafeteriet åben fra kl. 8 til 16. Om et par uger udvides åbningstiden til kl. 19.

Hvor mange, der dagligt bruger hallen og hermed kan være potentielle kunder i caféen, har Sønderborg Kommune ikke tal på.

Men Sønderborg Svømmeklub, hvis mange svømmehold benytter i Humlehøj-Hallens bassin, har over 1.000 medlemmer, og dertil kommer klatrere, springgymnaster, skytter, håndbold- og fodboldspillere, brydere og fitness-folk fordelt på adskillige store og små foreninger.

Maja Kuus og fem andre ansatte styrer driften. Der er 16 borgere beskæftiget i tilbuddet. Foto: Timo Battefeld
Bente Ewers og Lene Balzersen var klar længe før deres kollega med saksen. Foto: Timo Battefeld
Cafe Humlehøj skal levere mad til skoleboden på Humlehøj-Skolen og sunde retter til brugere af hallen. Foto: Timo Battefeld
Endelig er der atter liv i Humlehøj-Hallens cafeteria. SAABU, der er Sønderborg Kommunes beskyttede værksteder, åbner både cafe, butik og glasværksted på stedet. Foto: Timo Battefeld
Per Westergaard Sørensen, områdeleder på handicapområdet, kom i sin tale ind på, at caféen har været længe undervejs. Men nu er den klar. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce