Annonce
Esbjerg

Café Karma åbner i Esbjerg Storcenter

Esbjerg Storcenter får en ny café, Café Karma. Arkivfoto
En ny café er på vej til Esbjerg Storcenter, og centerchef håber at præsentere endnu en café inden jul.

Esbjerg: Der er karma til Esbjerg Storcenter, når Danmarks mindste storcentret i november får en ny café om bord.

Café Karma driver i forvejen i Bruuns Galleri i Aarhus, i Herning Centret og Aalborg Storcenter.

I Esbjerg bliver der plads til 148 gæster i caféen, som efter planen åbner midt i november på centertorvet ud til legeområdet og ved siden af Sportmaster og H&M.

Ifølge centerchef Verner Thomsen har i lang tid ledt efter en café til centret, og han siger, at han håber at kunne præsentere endnu en ny café i Esbjerg Storcenter inden jul. I forvejen har Esbjerg Storcenter to spisesteder, Bistroen, Aunt Betty og Sunset Boulevard.

Café Karma er klassisk café-mad med burgere, varme og kolde retter og kaffe, men har også take-away på menukortet.

- Vi har ledt længe efter den rigtige café, og der er også gået for lang tid, men vi ville gerne vente til den rigtige var der, siger centerchef Verner Thomsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

Danmark

Podcast: Tre tophold kæmper om oprykning fra 1. division - hvem trækker det længste strå?

Annonce