Annonce
Esbjerg

Campingpladsens ejer kan ende med at miste sin udlejnings-tilladelse

- Man kan ikke bare lave sine egne love på det her område, siger udvalgsformand Karen Sandrini (S) i sagen om Esbjerg Camping, der nu har stået på i over et år. Foto: John Randeris
I værste fald kan Lars Bendixen, Esbjerg Camping, miste sin tilladelse til at udleje til campister. Og tvangsbøder fra politiet kan også komme på tale, hvis ikke den eller de sidste vintercampister skifter folkeregisteradresse og forlader pladsen.
Annonce

Esbjerg: - Campingpladsens ejer har haft et år til at få styr på den ulovlige camping på Esbjerg Camping. Og kommunen har været til rådighed fra dag ét med at skaffe boliger til de beboere, der boede ulovligt på campingpladsen - vi har skaffet lejligheder til mange.

Det siger Karen Sandrini (S), formand for Plan & Miljøudvalget ved Esbjerg Kommune. Og hun fortsætter med en opfordring til ejeren af Esbjerg Camping i Ådalen:

- Man må sørge for at indrette sig efter loven. Man kan ikke bare lave sine egne love på det her område.

Problemet er, at der i mange år er foregået ulovlig vintercamping på pladsen, men efter tv-udsendelsen "Trailerpark Danmark" sidste år har tilsynsmyndighederne bedt Esbjerg Kommune om at gribe ind.

- Campingpladsens ejer skal følge campingreglementet, som kommunen ikke kan dispensere fra. I den sidste ende kan kommunen tage udlejningstilladelesen fra ham, siger Karen Sandrini.

Kommunen har i et brev meddelt campingpladsens ejer, at han er blevet politianmeldt af kommunen, og at han risikerer ugentlige tvangsbøder fra politiet.

Annonce

Kan blive kritisk for campingpladsens ejer

- Vi er derude, hvor den sådan en sag generelt kan blive kritisk for en  campingplads' ejer, siger Karen Sandrini.

Hun bekræfter, at antallet af ulovlige campister på pladsen er faldet meget, siden sagen startede for over et år siden. Hvor mange, der mangler at flytte folkeregisteradresse, har hun ikke aktuelle tal på, men understreger, at alle har fået tilbudt hjælp til at flytte.

- Jeg synes ikke, der bør være helårscamping på Esbjerg Camping. Vi har arbejdet hårdt på at få styr på det, for vi ønsker ikke et parallelsamfund på campingpladsen. Vi er påpasselige med, at det ikke udvikler sig derhen, siger Karen Sandrini, der betegner de mange campister sidste år, som en uheldig situation, som kommunen har forsøgt at løse ved at give en et år lang fraflytningsfrist og en håndsrækning til at finde ny bolig.

- Vi har ikke ønsket, at det skulle nå helt derud, at der bliver uddelt bøder. Det er det sidste, beboerne har brug for, fortsætter hun.

Udvalgsformanden kan heller ikke se på, at børn vokser op i en campingvogn.

- Det er ikke godt for deres socialisering og opvækst.

Hun understreger, at kommunens Borgerservice har hjulpet rigtig mange med at finde bolig og med dialog.

- Vi i udvalget har ønsket, at de kom ordentlig på plads, i stedet for at vi straks sidste år lod den store hammer falde, siger Karen Sandrini.

Esbjerg Campings ejer, Lars Bendixen, oplyser, at der ifølge  de oplysninger, han har via Borger.dk, kun en campist, der mangler at melde flytning af sin folkeregisteradresse. Denne borger har han ikke været i stand til at få fat i, da han for flere uger siden, har forladt sin campingvogn og bor andetsteds.

Han mener samtidig, at Borgerservice kun i meget begrænset omfang har skaffet boliger til  heårscampister, der er blevet tvunget til at forlade campingpladsen den 1. november.

Campingreglementet: Vintercamping

§ 10. Campingvogne, telte m.v. må kun være opstillet på en campingplads i perioden 1. november-28. februar, hvis kommunalbestyrelsen har givet tilladelse til vintercampering, dvs. kortvarige ophold af 15-20 dages varighed, weekender m.v., eller vinteropbevaring af campingvogne m.v.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at en nærmere afgrænset del af en campingplads benyttes til vintercampering ...

I Esbjerg Kommune har et enigt Plan & Miljøudvalg slået fast, at en række fastboere/vintercampister på Esbjerg Camping skulle finde et andet sted at bo senest 1. november i år.

Radio4 Morgen talte tirsdag med en anden kilde, nemlig kontorchef for Teknik- og Miljøforvaltningen i Esbjerg Ole Eriksen. Hør indslaget, hvor han fortæller, hvorfor kommunen har ageret, som den har:

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Tosprogede elever får lavere karakterer, og færre på Kolding Gymnasium har forældre med videregående uddannelse

Coronavirus

Live: Partier afviser regeringens forslag om øget brug af mundbind

Navne For abonnenter

Edel er ny leder på Koldinghus: Som barn tænkte jeg, at når jeg bliver voksen, så køber jeg slottet og flytter ind

Annonce