Annonce
Sønderborg

Campingpladser har fulde huse: - Vi har helt udsolgt

I foråret var der masser af plads på campingpladserne i Sønderjylland, men det har ændret sig henover sommeren, hvor flere campingpladser må afvise folk. Arkivfoto: Timo Battefeld
Flere campingpladser har måtte melde alt udsolgt og sæsonen ser også ud til at blive længere, end den plejer.
Annonce

Sønderborg Kommune: Sommeren har måske ikke været den bedste i mands minde, og det er nok heller ikke ligefrem, fordi det skriger camping, men alligevel er folk valfartet til flere af områdets campingpladser.

- Vi har så travlt, at vi i et par timer om formiddagen er nødt til at lade telefonen gå på svarer, så vi kan følge med, siger Michael Madsen, som har Drejby Strand Camping.

Samme toner lyder både fra Gammelmark Strand Camping, Augustenhof Strand Camping og Lærkelunden Camping.

- Vi har travlt, og det går godt. Vi har selvfølgelig tabt meget i løbet af foråret, og jeg tror ikke, at vi når at indhente det, men vi har pænt mange bookinger ind i august, siger Henrik Kragh som er indehaver af Lærkelunden Camping i Rinkenæs.

I modsætning til Henrik Kragh, så tror Michael Madsen godt, at de kan indhente det tabte på Drejby Strand Camping:

- Nu er vi jo nordjyder, så vi bruger ikke så mange tillægsord, men jeg tror godt, at vi kan indhente det tabte. Det har været en rigtig god syvende måned.

Det bliver bekræftet af Anette Nissen fra Augustenhof Strand Camping:

- Jeg klager ikke. Jeg har haft rigtigt mange, som er kommet, fordi de ikke kan være andre steder. Vi er ikke en plads, hvor der er pool og sådan noget, som kan bruges til at underholde børnene med. Vi har kun naturen, så det er ikke småbørnsforældre, som der er flest af.

Annonce

Mere dansk end tysk

På Gammelmark Strand Camping måtte Bent Toft og Margit Duus for første gang i deres tre sæsoner ladet de røde lamper blinke og melde alt udsolgt.

Sammensætningen af gæster på campingpladser har også flere steder ændret sig. Normalt plejer man på Drejby Strand Camping at have to tredjedele tyske turister, mens der i år har været cirka 55 procent danske turister.

- Det er et udtryk for, at danskerne holder ferie herhjemme. Vi har rigtigt mange familier med småbørn, og det er vi rigtigt glade for, siger Michael Madsen.

Det oplever man også på Lærkelunden Camping, hvor der stort set kun er danskere.

- Vi har ikke haft plads til tyskerne, fordi danskerne har haft booket på forhånd, men vi kan se, at det så småt er begyndt at skifte nu, siger Henrik Kragh.

Annonce

Bliver længere

Udover at der er godt fyldt på campingpladserne, så oplever ejerne også, at dem som kommer bliver længere.

- Når vi har mange danskere, så booker de gerne 14 dage eller længere, fordi det er de vant til at gøre, når de skal sydpå. Når det er tyske turister, så er de typiske mere mobile og er her måske kun et par dage, siger Henrik Kragh.

På Drejby Strand Camping har man haft det problem, at man måtte sige nej til folk, som gerne ville forlænge deres ophold på campingpladsen.

- Vi har også mindre plads, fordi vi har indført en række regler her under coronaen. Det er blandt andet, hvor mange der må være i poolområdet, og hvor mange der må være i vores køkkener, men det tager folk generelt rigtigt pænt, siger Michael Madsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Fodbold

Riddersholm: - Jeg deler spillernes følelse. Vi er enormt skuffede

Annonce