Annonce
Billund

Campus-formand i Grindsted om finanslov: - Små skoler har ikke meget at juble over

Det er rart, at regeringen har droppet omprioriteringsbidraget, men det var også meget nødvendigt, mener Jesper Dahlmann. Formanden for Campus Grindsted jubler ikke stort over den indgåede finanslov. Arkivfoto: John Randeriis
Selvom omprioriteringsbidraget er afskaffet, og selvom der er fundet ekstra midler til ungdomsuddannelserne, løber formanden for Campus Grindsted, Jesper Dahlmann, ikke rundt med armene over hovedet.

Billund Kommune: Det forhadte omprioriteringsbidrag er sløjfet, og ungdomsuddannelserne har fået en mindre økonomisk indsprøjtning. Selvom det er gode nyheder for ungdomsuddannelserne, der hører under Campus Grindsted, tøver formand Jesper Dahlmann med at juble.

- For vores vedkommende i forhold til ungdomsuddannelser på mindre skoler, er der ikke meget at juble over i finansloven, siger han.

Omprioriteringsbidraget pålagde uddannelsesinstitutionerne at spare to procent om året, og efter at have gjort det i flere år, var det for alvor begyndt at gøre ondt. Derfor kom det som en lettelse, da regeringen tidligere på året meddelte, at det skulle fjernes.

- Det er dejligt at slippe for det, men det var dælme også nødvendigt, siger Jesper Dahlmann.

Annonce

Uddrag fra finanslovsforliget

Tilskud til ungdomsuddannelserne

Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti. Enhedslisten og Alternativet vil give et ekstra kvalitetsløft af ungdomsuddannelserne.

Aftalepartierne er derfor enige om at afsætte 7 mio. kr. i 2020 og 17 mio. kr. årligt i perioden 2021-2023 til en yderligere forhøjelse af kvalitetspuljen til erhvervsuddannelserne.

Derudover er aftalepartierne enige om at afsætte 21 mio. kr. årligt i perioden 2020-2023 til et særtilskud til almengymnasiale uddannelser med henblik på at understøtte uddannelsernes kvalitet. Desuden afsættes der 2 mio. kr. årligt i perioden 2020-2023 til et særstilskud til de erhvervsgymnasiale uddannelser. Bevillingerne udmøntes efter aktivitet.

Der afsættes samlet set 30 mio. kr. i 2020 og 40 mio. kr. årligt i perioden 2021-2023.

Ønsker taxameterordning

Regeringen og støttepartierne har besluttet at afsætte samlet 30 millioner kroner i 2020 og 40 millioner kroner i årene 2020-2023 til ungdomsuddannelser. Det er dog ikke noget, der for alvor betyder noget, mener Campus-formanden.

- Hvis vi taler om et par millioner, er det kun til småreguleringer. Det, der virkelig vil batte, er, hvis vi får lavet en ordning, så de mindre skoler får et større grundtilskud. Hvis man vil undgå at miste skoler, skal de små skoler i yderområderne have et større grundtilskud, som er uafhængigt af antallet af elever. Det er dyrere at uddanne en elev på en mindre skole end på de store skoler, fordi de har nogle stordriftsfordele, siger Jesper Dahlmann.

Denne justering i statens måde at tildele midler til uddannelsesinstitutionerne har længe været til debat, men er altså ikke blevet gennemført.

Håber på hjælp fra pulje

Det, der til gengæld interesserer Jesper Dahlmann dagen efter indgåelsen af finansloven, er, hvorvidt Grindsted Erhvervsgymnasium, som han er direktør for, stadig får mulighed for at få del i det særtilskud, som er blevet givet til de mindre erhvervsskoler. Det var en pulje, som Grindsted Erhvervssole sidste år kunne nyde godt af.

- Det er en pulje på 10 millioner. Kriterierne for, hvordan de bliver udloddet, har ikke været kendt, og det er det, jeg er lidt fortvivlet over. Sidste år fik vi 833.000 kroner fra den pulje, og den håber jeg, at vi igen får andel i, siger Jesper Dahlmann.

Det er hele den røde side på Christiansborg - Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet - som står bag finansloven for 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Haderslev

Over grænsen: Danmarks største cykelløb hylder naboskabet med Tyskland

Annonce